Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
Betingelserne for Bakteriernes Liv og Forplantning.
forøges dels ved at fremme Produkternes Finhed og Salgsværdi
og dels ved at formindske Tabene og Driftsomkostningerne til
Arbejdsløn, Inventar m. m., naar mange hidtil gaadefulde Spørgs-
maal fra det daglige Arbejde i Mælkenerne kunne blive besvarede
paa rette Maade. Derfor maa Bakteriologiens Grundbegreber kjen-
des og forstaas af Nutidens Fagmænd, der søge at bringe Mælkeri-
bruget fremad, og derved vil formentlig bedre kunne forstaas
meget af, hvad der senere skal omhandles og forklares om Ar-
bejdet i Mælkerierne, den dér nødvendige Renlighed, Mælkens,
Flødens, Smørrets og Ostens Behandling o. s. v.
Det er naturligt, at Bakterier ligesom andre Organismer be-
finder sig bedst under visse Livsvilkaar og ved visse Varmegrader,
men forskjellige for de forskjellige Arter. — Ved Gjæringen af
Urten til bayersk (undergjæret) 01 skal der arbejdes ved meget
lavere Varmegrader end ved Gjæringen af hvidt (overgjæret) 01.
— Nogle Baciller leve bedst ved 50—70° C., Tuberkelbacillen
trives kun ved Legemets Varmegrad, og enkelte Bakterier formere
sig kun ved en Temperatur under 20°C. Ejendommeligt for flere
Bakteriearter er det, at de kunne taale en meget høj Varmegrad
uden at gaa til Grunde; de vegetative Celler staa i denne Hen-
seende tilbage for Sporerne; for disses Vedkommende er det i alt
Fald for enkelte Former bevist, at de i nogen Tid ere i Stand til
at modstaa Kogepunktets Varmegrad. Se Fig. 54.
I de bakteriologiske Laboratorier søger man at udfinde for
hver enkelt Bakterieart, man beskjæftiger sig med, under hvilke
Forhold den bedst trives, og hvilke Omdannelsesprodukter den
frembringer. Det første, der derfor gjøres, er at paavise de enkelte
Bakterier og derefter isolere dem, det vil sige omplante en eneste
Bakterie i en Næringsvædske for sig. Derved faas, hvad der kaldes
en Renkultur, der bakteriologisk talt er det samme, som f. Ex. en
Hvedemark uden en eneste Ukrudtsplante, og hvor alle Hvede-
planterne ere af samme bestemte Sort Hvede. — Har der samtidig
været omplantet enkelte Bakterier i mange forskjellige Nærings-
vædsker, tilberedte ved forskjellig Blanding af Salte og organiske
Stoffer, saasom Kjødextrakt, Mælk, Sukker, Stivelseopløsning, Blod,
Urin o. s. v., og disse Næringsvædsker ere anbragte ved forskjel-
lige, men aldeles bestemte Varmegrader (i saakaldte Thermostater),