Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
136 Betingelserne for Bakteriernes Liv og Forplantning. forøges dels ved at fremme Produkternes Finhed og Salgsværdi og dels ved at formindske Tabene og Driftsomkostningerne til Arbejdsløn, Inventar m. m., naar mange hidtil gaadefulde Spørgs- maal fra det daglige Arbejde i Mælkenerne kunne blive besvarede paa rette Maade. Derfor maa Bakteriologiens Grundbegreber kjen- des og forstaas af Nutidens Fagmænd, der søge at bringe Mælkeri- bruget fremad, og derved vil formentlig bedre kunne forstaas meget af, hvad der senere skal omhandles og forklares om Ar- bejdet i Mælkerierne, den dér nødvendige Renlighed, Mælkens, Flødens, Smørrets og Ostens Behandling o. s. v. Det er naturligt, at Bakterier ligesom andre Organismer be- finder sig bedst under visse Livsvilkaar og ved visse Varmegrader, men forskjellige for de forskjellige Arter. — Ved Gjæringen af Urten til bayersk (undergjæret) 01 skal der arbejdes ved meget lavere Varmegrader end ved Gjæringen af hvidt (overgjæret) 01. — Nogle Baciller leve bedst ved 50—70° C., Tuberkelbacillen trives kun ved Legemets Varmegrad, og enkelte Bakterier formere sig kun ved en Temperatur under 20°C. Ejendommeligt for flere Bakteriearter er det, at de kunne taale en meget høj Varmegrad uden at gaa til Grunde; de vegetative Celler staa i denne Hen- seende tilbage for Sporerne; for disses Vedkommende er det i alt Fald for enkelte Former bevist, at de i nogen Tid ere i Stand til at modstaa Kogepunktets Varmegrad. Se Fig. 54. I de bakteriologiske Laboratorier søger man at udfinde for hver enkelt Bakterieart, man beskjæftiger sig med, under hvilke Forhold den bedst trives, og hvilke Omdannelsesprodukter den frembringer. Det første, der derfor gjøres, er at paavise de enkelte Bakterier og derefter isolere dem, det vil sige omplante en eneste Bakterie i en Næringsvædske for sig. Derved faas, hvad der kaldes en Renkultur, der bakteriologisk talt er det samme, som f. Ex. en Hvedemark uden en eneste Ukrudtsplante, og hvor alle Hvede- planterne ere af samme bestemte Sort Hvede. — Har der samtidig været omplantet enkelte Bakterier i mange forskjellige Nærings- vædsker, tilberedte ved forskjellig Blanding af Salte og organiske Stoffer, saasom Kjødextrakt, Mælk, Sukker, Stivelseopløsning, Blod, Urin o. s. v., og disse Næringsvædsker ere anbragte ved forskjel- lige, men aldeles bestemte Varmegrader (i saakaldte Thermostater),