Mælkeribruget i Danmark

Bakteriologien og Mælkeribruget. 135 svangert bliver Forholdet utvivlsomt ved den Omstændighed, at Mælk netop i stor Udstrækning anvendes til Føde for Børn og svage Mennesker, der maa antages at være mere modtagelige for Angrebene af Bakterierne og lettere at bukke under derfor end andre Individer, der ere i Besiddelse af mere Modstandskraft. De mikroskopiske smaa Planter ere imidlertid ikke alene til for at bringe Ulykke over Mennesker og Dyr. Mange af dem ere dels direkte og dels indirekte til stor Nytte for Menneskene, som i umindelige Tider have benyttet sig af Mikroorganismers Virk- somhed ved Fremstillingen af bestemte Produkter, saasom Vin, Eddike, 01 o. s. v. — Mælkeribruget har ogsaa draget Nytte af Bakterierne, saalænge man har kjendt Tykmælk, Smør af syrnet Fløde, lagret Ost o. s. v.; men det er først i den sidste Menneske- alder, at Bakteriologerne have gjort Omdannelserne i Mælk, Fløde, Smør og Ost til Gjenstand for videnskabelige Undersøgelser. Danske Landmænd havde i den nordiske Udstillings Mælkeri- afdeling 1888 Lejlighed til at se, at Professor Storch og Lektor C. O. Jensen allerede havde arbejdet meget i saa Henseende, og nu have snart alle Mælkerilande Bakteriologer, der arbejde specielt i Mælkeribrugets Interesse. Uden Tvivl vil ogsaa Bakteriologien kunne yde Mælkeribruget mange værdifulde Oplysninger. Det gjælder om at lære at kjende, hvilke Bakterier vi helst skulle benytte i Flødetønden til at skaffe Smørret Aroma og Holdbarhed, at faa undersøgt, under hvilke Betingelser disse Bakterier leve, formere sig og virke bedst, og at faa Sikkerhed for, hvorfra vi kunne skaffe os disse Bakterier. — Men det gjælder ikke mindre om at faa Rede paa, hvorledes vi kunne holde alle skadelige og uvedkommende Bakterier og andre Mikroorganismer borte fra Mcelken og Fløden m. m. og fra Mælkeriredskab erne, Lokalerne, Staldene o. s. v. — De gamle Mælkerifolk og ikke mindst Holstenerne have belært os om Ren- lighedens Nødvendighed i Mælkeribruget, om Arbejdet skal lykkes, og Produkterne blive efter Ønske. Nutiden kræver at faa Rede paa, hvorfor vi skulle gjøre det saaledes og ikke anderledes; og vi ville gjærne have Arbejdet godt udført og dog med mindst muligt Besvær. Det er imidlertid ikke alene Nutidens Videbegjærlighed, der søges tilfredsstillet; men man har faaet Erkjendelse af, at det økonomiske Udbytte af vor Tids betydelige Mælkeribrug vil kunne