Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
Kalk. — Hvidtning.
sure Mælkerester, er Soda, opløst i Vand, godt til at mætte Syren
og løsne og opløse Snavset, idet der foregaar en Emulgering og
Forsæbning af det i Snavset tilstedeværende Fedt.
Kalk (C a O) vindes ved Brænding af Kalksten, som er kulsur
Kalk, hvis Kulsyre uddrives ved Heden. — Ved at henligge i
Luften optager den brændte Kalk Fugtighed og Kulsyre, samtidig
Fig. 55.
En Kalkkost
til Hvidtning af
Loft og Vægge.
med at den falder hen til kridtagtigt Kalkmel. Over-
hældes brændt Kalk med Vand, saa opsuger den
porøse Masse Vandet med Begjærlighed, snart viser
imidlertid den udviklede Varme, at der indtræder
.kemisk Forbindelse. Vandet optages saaledes, at der
dannes Kalkhydrat (Ca(OH)2), og det er dette, saa-
kaldet læsket Kalk, der bruges i Mælkenerne i ret
stor Mængde, men dog endnu ikke i den Udstræk-
ning, hvori det fortjener at finde Anvendelse*).
Læsket Kalk er tungt opløselig i Vand. Der skal
700 Pd. koldt og endnu mere varmt Vand til at op-
løse 1 Pd. læsket Kalk. Det udrøres let med lidt
Vand til en grødagtig og med mere Vand til en
vællingagtig Masse, sa'akaldet Kalkmælk. Saalænge
Mælkeridrift har været kjendt her i Landet, har
Kalkmælk været benyttet til at hvidte Loft og Vægge,
hvortil det egner sig fortrinlig ved sin Prisbillighed,
Letheden hvormed det paastryges og Evnen, det
har til at gjøre lyst, dræbe alle Mikroorganismer,
tilintetgjøre al sur Stank og gjøre Luften frisk og ren. — Det
var en god gammel Skik, de holstenske Mælkerifolk bragte med
ind i Landet, ved hvert Mælkeri at have en Kalkkule eller en i
Jorden godt halv nedgravet Saltfustage med læsket Kalk og saa
stadig i Mælkeriet have en Kalkspand med en Kalkkost (Fig. 55).
Saasnart der f. Ex. omkring Kjærnen eller Ostekarret viste sig de
uundgaaelige Stænk paa Vægge og Stolper, der begyndte at skimle
og stinke, var Mejersken paa Færde; ved Hjælp af en Kniv eller
en stiv Kost fjærnedes Skimlen, og straks efter kunde Kalkkosten
*) Kalk, der er haard, fordi den er mættet med Luftens Kulsyre og er bleven
til kulsur Kalk, duer ikke til Rengjøring.