Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
144 Kalk. — Hvidtning. sure Mælkerester, er Soda, opløst i Vand, godt til at mætte Syren og løsne og opløse Snavset, idet der foregaar en Emulgering og Forsæbning af det i Snavset tilstedeværende Fedt. Kalk (C a O) vindes ved Brænding af Kalksten, som er kulsur Kalk, hvis Kulsyre uddrives ved Heden. — Ved at henligge i Luften optager den brændte Kalk Fugtighed og Kulsyre, samtidig Fig. 55. En Kalkkost til Hvidtning af Loft og Vægge. med at den falder hen til kridtagtigt Kalkmel. Over- hældes brændt Kalk med Vand, saa opsuger den porøse Masse Vandet med Begjærlighed, snart viser imidlertid den udviklede Varme, at der indtræder .kemisk Forbindelse. Vandet optages saaledes, at der dannes Kalkhydrat (Ca(OH)2), og det er dette, saa- kaldet læsket Kalk, der bruges i Mælkenerne i ret stor Mængde, men dog endnu ikke i den Udstræk- ning, hvori det fortjener at finde Anvendelse*). Læsket Kalk er tungt opløselig i Vand. Der skal 700 Pd. koldt og endnu mere varmt Vand til at op- løse 1 Pd. læsket Kalk. Det udrøres let med lidt Vand til en grødagtig og med mere Vand til en vællingagtig Masse, sa'akaldet Kalkmælk. Saalænge Mælkeridrift har været kjendt her i Landet, har Kalkmælk været benyttet til at hvidte Loft og Vægge, hvortil det egner sig fortrinlig ved sin Prisbillighed, Letheden hvormed det paastryges og Evnen, det har til at gjøre lyst, dræbe alle Mikroorganismer, tilintetgjøre al sur Stank og gjøre Luften frisk og ren. — Det var en god gammel Skik, de holstenske Mælkerifolk bragte med ind i Landet, ved hvert Mælkeri at have en Kalkkule eller en i Jorden godt halv nedgravet Saltfustage med læsket Kalk og saa stadig i Mælkeriet have en Kalkspand med en Kalkkost (Fig. 55). Saasnart der f. Ex. omkring Kjærnen eller Ostekarret viste sig de uundgaaelige Stænk paa Vægge og Stolper, der begyndte at skimle og stinke, var Mejersken paa Færde; ved Hjælp af en Kniv eller en stiv Kost fjærnedes Skimlen, og straks efter kunde Kalkkosten *) Kalk, der er haard, fordi den er mættet med Luftens Kulsyre og er bleven til kulsur Kalk, duer ikke til Rengjøring.