Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Kalk. — Hvidtning. — Skuring. 145 udbedre Skaden. — Har man et Mælkerigulv, der er fedtet af Oliespild eller f. Ex. stinkende af sur Valle eller gammel Kjærne- mælk, der er trængt ned i Huller og Sprækker, saa behøver man kun at smøre alt godt ind med tyk Kalkmælk, og hvis Stanken er meget slem, lade den blive paa til næste Dag. Lugten spores da ikke mere, og skylles Gulvet, er alt Fedt sporløst forsvundet, Gulvet er rent og lyst, og en stor Del af de smaa Revner og Sprækker ere fyldte med Kalk, der idetmindste i nogen Tid kan hindre Surheden i at blive generende. Til Skuring af alt hvidt Trætøj er Kalk et fortrinligt Materiale*). Det er bedre end en Blanding af Bøgeaske og Sand og langt at foretrække for Soda eller Salt, som ogsaa undertiden anvendes for at holde Træet frisk. — F. Ex. Smøræltemaskinens Bord skrubbes først af med varmt Vand, og derefter paa- føres Kalken med en Halmvisk, hvormed ogsaa selve Skuringen udføres langt grundigere end med de moderne Skrubber. Kalken skrubbes derefter af, og Bordet skylles i et Par Hold varmt Vand og tørres med en i hedt Vand op- vreden Karklud. Ved en saadan Behandling bliver Bordet i et nogenlunde luftigt Mælkeri hurtig tørt, og Træet bliver fast, tæt og lyst, hvorimod et Bord, der rengjøres ved at skrubbes med Salt, bliver mørkt, blødt og svampet, fordi det ikke kan blive tørt, idet Saltet i Træets Porer vedblivende tiltrækker Fugtighed fra Luften. — En Transportspand, der har været benyttet til Forsendelse af Kjærnemælk eller sur Valle, rengjøres bedst ved først at skylles med koldt Vand, derefter skrubbes indvendig med Kalk og en halv Piasavakost og endelig skrubbes og skylles i et Par Hold varmt Vand. Har man en Grubekjedel eller et stort Kar fuldt af kogende Vand, hvori man til Slutning kan skylle Bliktøjet, saa bliver det hurtig tørt, idet Varmen bringer Vandet til at fordampe, og Rust undgaas; men ellers maa den rengjorte Spand helst ud at tørres i fri Luft og blive derude, til den atter skal bruges. Og fremfor alt maa den ikke, som det ofte har været Tilfældet hos Mælkeleverandører, tørres med den almindelige Karklud og derefter opbevares i Spisekammer, Køkken eller andet Lokale med indelukket Luft, svanger med Røg, Maddunster o. s. v. Kalk anvendes endvidere med stor Fordel i Forening med Udkogning. — Flødetønder, Kjærner o. s. v., som ikke ere malede indvendig, indsuge, fordi de ere porøse, Mælk i de talrige Porer, hvoraf den ikke kan vaskes ud. Mælken eller Fløden gaar her let i Omdannelse og tjener til Næring for talrige Bakterier, *) Endnu bedre end Kalk, f. Ex. til Opløsning af Mælkeskover, er dog en Blanding af Kalk og Soda, som danner en meget stærk Lud, der ligesom de i Handelen gaaende „Kalksæber“ kan opløse f. Ex. den i Pasteurise- ringsapparater fastsiddende Mælkesten. Men denne Lud er saa ætsende, at den ikke egner sig til Skuring af Trætøj. Den bør fortrinsvis kun anvendes, hvor Skrubningen eller Bearbejdningen kan udføres med en langskaftet Kost, som f. Ex. i et Skummetmælkskar, eller ved Maskinkraft, som f. Ex. i et Pasteuriseringsapparat. Bøggild: Mælkeribruget. '0