Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Kalkning af Trætøjet. 147 dersom man vil undgaa Sprækker ved Stavernes Kanter. Men endnu bedre er det efter Dampkogningen at slaa en Spand Kalkmælk i Kjærnen og dermed skrubbe den dygtig indvendig og saa lade den staa, til den bliver halvtør. Skrub- ber man derefter med koldt Vand den Kalk af, der sidder udenpaa Træet, saa vil man snart se, at alle Træets smaa Porer ere ligesom kittede fulde af Kalk, der sidder meget fast og hindrer Fløde og Kjærnemælk i at trænge ind. Træet bliver meget tættere og lysere, og Kjærnen er de følgende Dage langt lettere at gjøre ren. — Foretages Udkogningen én Gang ugentlig, vil Kalken først falde ud og opløses, naar Træet bliver gjennemvarmet ved næste Udkogning, og Po- rerne derved udvides; men der skal da atter strax skrubbes med frisk Kalkmælk, — saaledes behandlet kan Kjærnen bevares meget længe og stadig holdes frisk og god. Daglig Brug af Kalk ved Rengjøringen af alt Trætøj har i de senere Aar endog foranlediget, at man paa mange Mælkerier næsten helt er ophørt med at anvende Udkogning som regel- mæssigt Rengjøringsmiddel. Kjærner og Flødetønder, f. Ex., ren- gjøres nu daglig Aaret rundt paa den Maade, at de efter at være skyllede med koldt og helst derefter skrubbede med varmt Vand oversmøres ved Hjælp af en bred, kortskaftet Kalkkost (se Fig. 56) med en tyk Kalkvælling, hvormed Gjen- standene kunne henstaa indsmurte nogle Minutter, eller indtil man faar Tid til at fuldføre Rengjøringsarbejdet. Der foretages da en grundig Skrubning med lunkent eller efter Omstændighederne med varmt Vand, hvorefter Kalken skylles bort, idet sidste Skylning helst foretages med hedt Vand, saaledes at Gjenstanden hurtig kan blive tør. — En saadan daglig Behandling med Kalk kan helt overflødiggjøre den meget dyrere og besværligere Udkogning, og endog Fig. 56. En Kalkkost. f. Ex. nye Egetræstønder kunne helt uden Kogning ved et Par Dages gjentagne Behandlinger og Henstand med Kalken paa fra den ene Dag til den anden helt blive befriede for den karakteristiske sure Lugt af frisk Egetræ. Det betragtes endog nu som en almindelig Erfaring, at som Regel bør Damp- kogningen af alt Trætøjet helst helt undgaas, og Rengjøringen udføres ved Skylning, Kalkning, Skrubning og atter Skylning med dygtig varmt Vand. Endvidere er Kalk et udmærket Middel til at bevare Gjen- 10*