Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kalkning af Trætøjet.
147
dersom man vil undgaa Sprækker ved Stavernes Kanter. Men endnu bedre er
det efter Dampkogningen at slaa en Spand Kalkmælk i Kjærnen og dermed
skrubbe den dygtig indvendig og saa lade den staa, til den bliver halvtør. Skrub-
ber man derefter med koldt Vand den Kalk af, der sidder udenpaa Træet, saa
vil man snart se, at alle Træets smaa Porer ere ligesom kittede fulde af Kalk,
der sidder meget fast og hindrer Fløde og Kjærnemælk i at trænge ind. Træet
bliver meget tættere og lysere, og Kjærnen er de følgende Dage langt lettere at
gjøre ren. — Foretages Udkogningen én Gang ugentlig, vil Kalken først falde
ud og opløses, naar Træet bliver gjennemvarmet ved næste Udkogning, og Po-
rerne derved udvides; men der skal da atter strax skrubbes med frisk Kalkmælk,
— saaledes behandlet kan Kjærnen bevares meget længe og stadig holdes
frisk og god.
Daglig Brug af Kalk ved Rengjøringen af alt Trætøj har i
de senere Aar endog foranlediget, at man paa mange Mælkerier
næsten helt er ophørt med at anvende Udkogning som regel-
mæssigt Rengjøringsmiddel. Kjærner og Flødetønder, f. Ex., ren-
gjøres nu daglig Aaret rundt paa den Maade, at de efter at være
skyllede med koldt og helst derefter skrubbede med varmt Vand
oversmøres ved Hjælp af en bred, kortskaftet Kalkkost (se Fig. 56)
med en tyk Kalkvælling, hvormed Gjen-
standene kunne henstaa indsmurte nogle
Minutter, eller indtil man faar Tid til at
fuldføre Rengjøringsarbejdet. Der foretages
da en grundig Skrubning med lunkent eller
efter Omstændighederne med varmt Vand,
hvorefter Kalken skylles bort, idet sidste
Skylning helst foretages med hedt Vand,
saaledes at Gjenstanden hurtig kan blive
tør. — En saadan daglig Behandling med
Kalk kan helt overflødiggjøre den meget
dyrere og besværligere Udkogning, og endog
Fig. 56.
En Kalkkost.
f. Ex. nye Egetræstønder kunne helt uden
Kogning ved et Par Dages gjentagne Behandlinger og Henstand
med Kalken paa fra den ene Dag til den anden helt blive befriede
for den karakteristiske sure Lugt af frisk Egetræ. Det betragtes
endog nu som en almindelig Erfaring, at som Regel bør Damp-
kogningen af alt Trætøjet helst helt undgaas, og Rengjøringen
udføres ved Skylning, Kalkning, Skrubning og atter Skylning med
dygtig varmt Vand.
Endvidere er Kalk et udmærket Middel til at bevare Gjen-
10*