Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
Kalk som Opbevaringsmiddel.
stande, der skulle staa nogen Tid ubenyttede. — Mange Mæl-
kerier have f. Ex. en Flødetønde, som der nogle Maaneder af
Aaret ikke er Brug for, hvorfor den stilles til Side. Den kan da
enten „staa og falde i Staver, “ eller den staar og gror til med
Skimmel, saaledes at den er meget vanskelig at gjøre ren, naar
den atter skal tages i Brug. — Kalker man derimod Flødetønden
over med tyk Kalkmælk, efter at den først er grundig rengjort og
atter bleven tør, saa-
ledes at den til Slutning
er fuldstændig tilkalket
baade indvendig, ud-
vendig og under Bun-
den, vil den kunne staa
baade Sommer og Vin-
ter uden at falde i Sta-
ver og uden at skimle.
— Naar den igjen skal
tages i Brug, behøver
man kun at slaa koldt
Vand i den og lade
den staa dermed i 24
Timer, hvorefter Kal-
ken skrubbes af, og
Flødetønden er tæt, ren
og frisk til at tages i
Brug, uden at man
behøver at være bange for, at Fløden skal faa Afsmag af den. —
Ogsaa Blikflødetønder eller f. Ex. Transportspande, som skulle
henstaa ubenyttede en Del af Aaret, maa helst dygtig indkalkes,
forinden de henstilles. Kalken vil i de fleste Tilfælde beskytte
mod Rust saavelsom mod Mug.
En saadan ret udstrakt Brug af Kalk er siden 1893 lidt efter
lidt bleven almindelig paa de fleste danske Mælkerier, særlig der-
ved at den blev gjennemført paa de Mælkerier, der valgtes til
Læresteder for Mejersker og Mejerister med Statsunderstøttelse
til Videreuddannelse, og derfra vandt Udbredelse baade til Nabo-
mælkerierne og til de Statsunderstøttedes Hjemsteder. — Det
uøvede Personale holder ikke af at bruge Kalken, fordi den bider