148
Kalk som Opbevaringsmiddel.
stande, der skulle staa nogen Tid ubenyttede. — Mange Mæl-
kerier have f. Ex. en Flødetønde, som der nogle Maaneder af
Aaret ikke er Brug for, hvorfor den stilles til Side. Den kan da
enten „staa og falde i Staver, “ eller den staar og gror til med
Skimmel, saaledes at den er meget vanskelig at gjøre ren, naar
den atter skal tages i Brug. — Kalker man derimod Flødetønden
over med tyk Kalkmælk, efter at den først er grundig rengjort og
atter bleven tør, saa-
ledes at den til Slutning
er fuldstændig tilkalket
baade indvendig, ud-
vendig og under Bun-
den, vil den kunne staa
baade Sommer og Vin-
ter uden at falde i Sta-
ver og uden at skimle.
— Naar den igjen skal
tages i Brug, behøver
man kun at slaa koldt
Vand i den og lade
den staa dermed i 24
Timer, hvorefter Kal-
ken skrubbes af, og
Flødetønden er tæt, ren
og frisk til at tages i
Brug, uden at man
behøver at være bange for, at Fløden skal faa Afsmag af den. —
Ogsaa Blikflødetønder eller f. Ex. Transportspande, som skulle
henstaa ubenyttede en Del af Aaret, maa helst dygtig indkalkes,
forinden de henstilles. Kalken vil i de fleste Tilfælde beskytte
mod Rust saavelsom mod Mug.
En saadan ret udstrakt Brug af Kalk er siden 1893 lidt efter
lidt bleven almindelig paa de fleste danske Mælkerier, særlig der-
ved at den blev gjennemført paa de Mælkerier, der valgtes til
Læresteder for Mejersker og Mejerister med Statsunderstøttelse
til Videreuddannelse, og derfra vandt Udbredelse baade til Nabo-
mælkerierne og til de Statsunderstøttedes Hjemsteder. — Det
uøvede Personale holder ikke af at bruge Kalken, fordi den bider