Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
Mælkerilokaler.
kens Afkøling i Vandbassin, og det maa befrygtes at kunne blive
Aarsag til Urenlighed. — En fortinnet Kobberspand vil formentlig
være at foretrække.
Bygningsmaaden og Bygningsmaterialierne have i Aarenes
Løb gjennemgaaet mange Forandringer. — De gammeldags Bøtte-
mælkerier vare i Forhold til Mælkemængden store Bygninger,
hvis vigtigste Lokale var den tildels i Jorden nedgravede rum-
melige Mælkekjælder. Til at holde Sommervarmen og Vinterkulden
ude var et tykt Straatag formaalstjenligt, og det gik ofte med et
stort Tagskjæg langt ned mod Jorden for at tage godt af for Sol-
straalerne. Gulvene vare belagte i Vasken i heldigste Tilfælde med
Kampesten og i Mælkekjælderen med Tegl eller undertiden med
Kalksten. — Piger var der i gamle Dage forholdsvis mange af,
fordi de yare nødvendige for Malkningens Skyld, derfor gjorde
det mindre, at Arbejdet var noget besværligt i Mælkekjælderen.
Hver Draabe Mælk, der blev spildt, blev strax tørret op, for at
Luften kunde være frisk og tør; naar Gulvene skrubbedes, var
det almindeligt, at Vandet fejedes sammen til en Sump, en i Gulvet
værende vandtæt Fordybning, hvor to Piger stadig øste Vand i
en Junge for at bære det op af Kjælderen, og til Slutning blev
Gulvet saavelsom hele Sumpen tørret omhyggelig med en i varmt
Vand opvreden Gulvklud.
Da Brugen af Vand- og Issystemet blev indført, kunde man
nøjes med meget mindre Plads, i Mælkekjælderen; men Fordrin-
gerne stege betydelig til Gulvmaterialet; thi de mange store Blik-
spande med Jærnringe forneden, den megen Tumlen med Is o. s. v.
gjorde det næsten umuligt at nøjes med almindelige Mursten, som
mange Herregaarde tidligere havde brændt paa deres egne Tegl-
værker. Kalkstenene, de saakaldte gullandske Fliser eller Kinne-
kulle-Sten, viste sig derimod langt mere hensigtsmæssige og hold-
bare, og derfor kom de paa den Tid ofte i Brug, hvor Gulve eller
Dele deraf maatte omlægges.
Centrifugerne have endelig bevirket, at Forholdene ere bievne
fuldstændig forandrede. Paa samme Gulvflade kan nu behandles
JO—40 Gange saa meget Mælk som tidligere, og et stort Antal
Mælkerier have over 10,000, nogle over 20,000 kg Mælk daglig.
Blikspande have fundet udstrakt Anvendelse, og under saadanne