Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mælkerilokaler. — Tagmateriale.
163
Forhold er det umuligt at undgaa at spilde Mælk, Valle o. s. v.—
Gulvene maa derfor være faste og haarde; men de maa ogsaa
være syrefaste og uigjennemtrængelige for Skyllevand. Dertil
kommer, at de maa være saaledes, at Vandet kan løbe af dem.
Der skal stadig skylles, snart et Sted, snart et andet, og det meget
Skyllevand maa kunne løbe bort af sig selv. Tilmed blev Brugen
af Is nødvendig for Flødens og Smørrets Behandling, og der er
kommet en ubehagelig stor Varmekilde, Dampkjedel med mange
Maskiner og et stort Dampforbrug gjennem Rør og Haner, ind
i Mælkeriet. Det gjælder derfor nu ikke saa meget om at holde
Sommervarmen og Vinterkulden ude af Mælkerilokalerne, som
fortrinsvis om at holde dem ventilerede og tørre. Efterhaanden er
man kommen bort fra at grave Mælkerierne ned i Jorden, —
tværtimod, man søger at lægge dem paa høje, fritliggende Steder,
hvor der er godt og rigeligt Vand, hvorfra Spildevandet kan faa
let Afløb langt bort, og hvor frisk Luft har Adgang fra alle
Sider. — Alle Lokalerne, alene med Undtagelse af Ostelager-
kjælderen, lægges nu helst i samme Plan, lidt over f ordsmonnet
udenfor. Perronen eller Forhøjningen, hvor Ind- og Udvejning af
Mælken foregaar, er i Vognshøjde over Jorden. — Ved Valget af
Tagmateriale ere Halm og Tagrør, der tidligere vare saa formaals-
tjenlige, nu gjennemgaaende forladte. Assuranceforholdene ere imod
Brugen deraf; og det kommer mindre an paa at faa et Tag med
ringe Varmeledningsevne, end paa hvorvidt det er propert, hold-
bart, kan taale Fugtighed, er let at reparere eller eventuelt omlægge
ved indtrædende Udvidelse af Bedriften, kan taale Husets Rystelse
og — ikke bliver generende ved at give Lugt i Lokalerne.
Spaan har været benyttet paa mange Herregaarde og findes
vel endnu paa nogle Mælkeribygninger, men dette Materiale har
mange Steder vakt Utilfredshed ved høj Assuranceafgift og talrige
Reparationer. Spaantag kan kun daarlig taale Fugtighed fra Mæl-
kerilokalerne, og skal det ofte tjæres, bliver man ligesaa tidt for-
ulempet af Lugten. — Noget bedre end Spaan har Tagpap vist
sig at være; men størst Tilfredshed i enhver Henseende er der
dog gjennemgaaende med Skifer og Falstagsten, saaledes som de
ere bievne leverede fra de bedste danske Teglværker. Som et nyt
og meget stærkt Tagmateriale kan nævnes Eternitskifer, der er
fremstillet af Asbest og Cement m. m.
ii*