Mælkeribruget i Danmark

164 Mælkerigulve. Gulvene i Mælkenerne have ofte givet Anledning til megen Misfornøjelse, og ofte have de været Aarsag til Stank og Fugtighed i Lokalerne „og Mangel paa Finhed," „uren Lugt og Smag" o. s. v. hos Smørret. — Som ovenfor omtalt maa et godt Mælkerigulv være fast, haardt, uigennemtrængeligt for Vand, uangribeligt for Mælkesyre, i enhver Henseende let at holde rent og dog ikke glat for Personalet at færdes paa. Hvad end den øverste Flade skal bestaa af, kan intet Mælkerigulv blive tilstrækkelig fast for Nutidens Fordringer, medmindre Grunden er fast. Hverken den ene eller den anden Slags Gulv vil være holdbart til Mælkeribrug ved at lægges paa det bare Jordsmon, — ikke at tale om, hvor Fig. 69—72. Ironbricks og Trottoarsten. Grunden kan give sig, fordi den er moset eller nylig opfyldt. Nødvendigt er det derfor at gaa frem ligesom ved Bygningen af en stærkt befærdet Landevej eller Gade og i Bunden lægge et tæt Lag af store Kampesten (som Kaalhoveder), der stampes fast ned i Grunden, idet Mellemrummene tildels fyldes med Ler, der- paa macadamiseres med grove Skjærver, og endelig lægges et godt Lag Beton. Paa Betonen at lægge et almindeligt Cementgulv er aldrig tilraadeligt i store Damp-Centrifugemælkerier, fordi Cementen ikke er haard nok til at modstaa Sliddet aF Spandene og for hurtig angribes af Syren. — Cementgulv kan være ret hensigtsmæssigt i Mælkerier paa mindre Gaarde, hvor der er et forholdsvis lille Slid, og var det godt lagt, kunde det være upaaklageligt i tyve Aar eller mere i store Bøttekjældere, men megen Færdsel og Blikspande slider det i Stykker, hvilket særlig er Tilfældet, hvor Gulvet ikke har faaet tilstrækkelig Tid til at blive tørt, forinden det tages i Brug. Paa Betonen kan det derimod være godt at „lægge i Cement11 haardbrændte Sten, saakaldte Jærnklinker, Ironbricks eller Trottoar- sten (se Fig. 69—72), der leveres baade af engelsk og svensk