182
Vandafledning.
og er der Lerunderlag og kun lidt Fald, kan Spildevandet ingen
Vegne komme, men maa blive staaende, gjør Mælkeriets Om-
givelser til en Sump og forpester Luften. Følgelig maa Vandet
ledes bort — ikke i aabne Grøfter, som den største Tid af Aaret
vilde forpeste Luften, og ikke gjennem de almindelige Drainrør,
som tildels ville lade Skyllevandet sive i Undergrunden, men i
underjordiske vandtætte Ledninger. Disse maa dannes af Rør, der,
Fig. 97—101.
Saltglasserede Rør.
som Fig. 97—101 vise, ved at være forsynede med Muffer og For-
bindingsstykker og ved at have forskjellig buet Form kunne
samles til fuldstændig vandtætte og efter de lokale Forhold for-
grenede og bugtede Ledninger. — Samtlige Brønde og Rør i
Lokalerne, under Gulvene og indtil, efter Beliggenheden, 50—100 m
fra Bygningerne maa være af saltglasseret, syrefast Materiale. —
Hovedledningen bør ikke være snævrere end 15 cm, Sideledningen
mindst 10 cm i Lysning, og Vidden bør være større, saafremt
Faldet er meget ringe. Dernæst maa der paa passende Steder
paa Kloakledningen være dækkede Rensebrønde eller Slamkister
(murede i Cement), og fra den ene til den anden af disse maa
der være en galvaniseret Jærnkjæde i Rørene, der ved af og til