Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vandafledning. — Overrisling med Skyllevand.
183
at trækkes frem og tilbage kan forhindre, at Rørene stoppes.
Kjæden kan føres igjennem Ledningen ved at lade en stor Kork-
prop, hvortil er fastgjort et langt tyndt Sejlgarn, drive med Vandet.
Har man Forbindelse fra den ene Slamkiste til den anden med
Sejlgarn, trækkes derved et tyndt Reb igjennem og omsider ved
dettes Hjælp selve Kjæden.
Omkring samtlige Bygninger bør der være 1 m brede Fortove
med gode Rendestene, som kunne optage Tagvandet og føre det
til Kloaken. Porten eller Pladsen, hvor Mælken bringes til og fra
Mælkenet, saavelsom selve Gaardspladsen bør være solidt brolagt
og forsynet med Rendestene, saa at Vand ikke kan blive staaende
og give Anledning til Fugtighed og Snavs. — Paa de Steder, hvor
der er meget Vand at føre bort, og det tilmed er blandet med
Mælkerester, bør Rendestenen til Slamkisten lægges af gjennem-
savede, saltglasserede Rør. En saadan flad, rund Rendesten maa
der ikke kjøres over, men den modstaar ret godt Frosten og er
let at feje ren hver Dag.
Findes der i Mælkeriets Nærhed en Bæk eller en stor Grøft
med altid strømmende Vand, er det simplest at lade Kloaken ud-
munde deri*). I nogle Tilfælde kan det derimod være bekvem-
mest at benytte Skyllevandet i nogen Afstand fra Mælkeriet til
Overrisling af et Stykke vedvarende Græsjord, hvorved Vandets
ret betydelige Indhold af Mælkerester kan komme til Nytte som
Gjødning. — Paa de fleste Steder er der imidlertid ikke Fald
nok til, at en god Overrisling kan iværksættes paa sædvanlig
Maade med Spildevandet; thi det løber saa smaat hele Tiden, saa
det ikke faar Fart nok til at komme langt bort fra Udløbet af
Kloaken, i hvis Nærhed der dannes en sur Pøl. — Ved nogle
Mælkerier i Jylland, f. Ex. Ladelund, Brørup og Hammerum og
senere ogsaa paa Øerne, har man derimod indrettet sig paa den
Maade, at der for Enden af Kloaken er indrettet et i Cement
muret, stort, fladt, rundt Bassin (efter Terrainforholdene og Mæl-
keriets Størrelse 0,5—1 m dyb og 4—10 m i Diameter), Bassinets
Omkreds gjøres vandret, Bunden derimod lidt skraanende mod
Stigbordet. Kloaken skal munde ud ved Overkanten af Bassinet,
der skal være saa stort som muligt, helst saa det kan tage alt
*) Om Indretning og Brug af Septic-Tank se Mælkeritidende 1913 S. 569—74
og Milchwirtschaftliches Zentralblatt 1915 S. 218.