Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Vandafledning. — Overrisling med Skyllevand. 183 at trækkes frem og tilbage kan forhindre, at Rørene stoppes. Kjæden kan føres igjennem Ledningen ved at lade en stor Kork- prop, hvortil er fastgjort et langt tyndt Sejlgarn, drive med Vandet. Har man Forbindelse fra den ene Slamkiste til den anden med Sejlgarn, trækkes derved et tyndt Reb igjennem og omsider ved dettes Hjælp selve Kjæden. Omkring samtlige Bygninger bør der være 1 m brede Fortove med gode Rendestene, som kunne optage Tagvandet og føre det til Kloaken. Porten eller Pladsen, hvor Mælken bringes til og fra Mælkenet, saavelsom selve Gaardspladsen bør være solidt brolagt og forsynet med Rendestene, saa at Vand ikke kan blive staaende og give Anledning til Fugtighed og Snavs. — Paa de Steder, hvor der er meget Vand at føre bort, og det tilmed er blandet med Mælkerester, bør Rendestenen til Slamkisten lægges af gjennem- savede, saltglasserede Rør. En saadan flad, rund Rendesten maa der ikke kjøres over, men den modstaar ret godt Frosten og er let at feje ren hver Dag. Findes der i Mælkeriets Nærhed en Bæk eller en stor Grøft med altid strømmende Vand, er det simplest at lade Kloaken ud- munde deri*). I nogle Tilfælde kan det derimod være bekvem- mest at benytte Skyllevandet i nogen Afstand fra Mælkeriet til Overrisling af et Stykke vedvarende Græsjord, hvorved Vandets ret betydelige Indhold af Mælkerester kan komme til Nytte som Gjødning. — Paa de fleste Steder er der imidlertid ikke Fald nok til, at en god Overrisling kan iværksættes paa sædvanlig Maade med Spildevandet; thi det løber saa smaat hele Tiden, saa det ikke faar Fart nok til at komme langt bort fra Udløbet af Kloaken, i hvis Nærhed der dannes en sur Pøl. — Ved nogle Mælkerier i Jylland, f. Ex. Ladelund, Brørup og Hammerum og senere ogsaa paa Øerne, har man derimod indrettet sig paa den Maade, at der for Enden af Kloaken er indrettet et i Cement muret, stort, fladt, rundt Bassin (efter Terrainforholdene og Mæl- keriets Størrelse 0,5—1 m dyb og 4—10 m i Diameter), Bassinets Omkreds gjøres vandret, Bunden derimod lidt skraanende mod Stigbordet. Kloaken skal munde ud ved Overkanten af Bassinet, der skal være saa stort som muligt, helst saa det kan tage alt *) Om Indretning og Brug af Septic-Tank se Mælkeritidende 1913 S. 569—74 og Milchwirtschaftliches Zentralblatt 1915 S. 218.