Mælkeribruget i Danmark

184 Overrisling med Skyllevand. Skyllevandet fra én Dag. Paa et passende Sted paa Bassinets Omkreds er Stigbordet anbragt, hvorigjennem Vandet hurtig kan udtømmes.—Vandingen udføres saaledes, at naar Dagens Arbejde paa Mælkeriet er afsluttet, og Rengjøringen tilendebragt, gaar en Mand ned til det fyldte Bassin. Ved Hjæp af en stor Trærager røres det mulig tilstedeværende Bundfald op, Stigbordet løftes, og Vandet strømmer ud med saadan Fart, at det endog med ringe Fald kan føres flere hundrede Alen ud gjennem de i Forvejen ordnede Render, saaledes at man én Dag vander og gjøder ét Stykke Græs, næste Dag et andet, tredie Dag et tredie Stykke o. s. v., idet man aldrig giver mere den enkelte Gang, end Jorden let kan optage. — Der bliver hurtig et frodigt Lag Græs, der hyppig kan slaas, og som ædes med Begjærlighed. Iagttages maa det, ikke at vande det Stykke, der snart skal slaas af, men der- imod fortrinsvis, hvor der nylig er slaaet. Pasteurisering. Den Gang Fælles- og Andelsmælkerierne ret begyndte at finde Udbredelse i Landets forskjellige Egne, viste der sig megen Utilfredshed med den centrifugerede Mælk, der fra Mælkerierne blev udleveret til Husholdningsbrug. Den havde ofte en meget daarlig Lugt og Smag, og i Reglen kunde den ikke holde at koge ret mange Timer, efter at den var modtagen fra Mælkeriet. Aar- sagen hertil, mente Folk i Almindelighed, maatte søges i selve Centrifugeringen, særlig i den derved foraarsagede Skumdannelse paa Mælken, og derfor saa man mange Mælkeproducenter tilbage- holde saameget nymalket Mælk til Opsining hjemme, at de deraf kunde faa tilstrækkelig Skummetmælk til Husholdningsbrug, medens Mælkerierne maatte beholde al den centrifugerede Mælk og se at anvende den til Ost og Svin. Heri laa en stor Anstødssten for Mælkeribrugets og Smør- exportens hurtige og sikre Udvikling. Mælkerierne viste sig snart