Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Centrifugemælks Lugt, Smag og Holdbarhed.
185
kun daarlig at kunne udnytte den store Mængde Skummetmælk.
Der begyndte at blive Overproduktion af Ost, og Svinene bleve
syge, fordi der blev for mange stuvede sammen i de smaa og
daarlige Stalde, hvor der blev givet dem meget lidt Strøelse og
uforholdsmæssig meget „Mælkeriaffald“. — Paa den anden Side
var det en nødvendig Betingelse for at faa Dampcentrifugemælke-
riernes store Driftsudgifter dækkede, at der var en stor Mælke-
mængde samlet paa ét Sted, og endelig, for Flertallet af Mælke-
producenterne var der ikke megen Fordel ved at sælge noget
Mælk, naar de vedblivende skulde have Ulejligheden med at opsi
Mælk til Flødeafsætning, skumme, kjærne o. s. v. og døje med at
faa det Smør solgt, som de ikke selv havde Brug for.
Centrifugemælken kom imidlertid i stadig større Miskredit.
Der blev ikke alene klaget over, at den smagte daarlig og ikke
kunde holde at koge, men ogsaa over, at der kun var ringe
Næringsværdi i den, og at den var meget farlig for Sundheden,
hvis der var smitsom Sygdom hjemme hos en af Mælkeleveran-
dørerne, eller hvis der var tuberkuløse Køer hos nogen af dem,
hvilket sidste, man næsten kunde forudsætte, altid vilde være
Tilfældet. Derfor blev det nødvendigt ved nøjagtige og paalidelige
Forsøg at faa Forholdene belyste. — Der blev efterhaanden an-
stillet talrige Forsøg om Centrifugemælkens Næringsværdi i Sam-
menligning med almindelig Skummetmælk fra Bøtter og Issystemet
og ligeledes om Mælkens Smittefare; — men først og fremmest
gjaldt det om at finde Aarsagen til Centrifugemælkens Uholdbarhed
og Midler til at forebygge de virkelig tilstedeværende uheldige
Forhold.
For at finde Aarsagen til Mælkens forskjellige Holdbarhed anstillede Docent
Fjord Forsøg paa Laboratoriet og dernæst paa Ladelund og Ourupgaard, baade
med Gaardens Mælk og med Mælk leveret fra Omegnens Bønder til det der-
værende Fællesmælkeri. — Den til Forsøget tilstrækkelige Mængde søde Mælk
blev blandet i ét Kar, hvorefter der først udtoges:
a. en Prøve sød Mælk, der henstilledes i en Blikspand paa Mælkeriets Gulv;
Resten centrifugeredes strax og derefter udtoges:
b. en Prøve af den skummede Mælk, der forlader Centrifugen under Centri-
fugeringen, og hvorpaa der er dannet en Del Skum,
c. en Prøve af den Mælk, der efter Centrifugeringen bliver tilbage i Centri-
fugen, — Centrifugens sidste Indhold —, hvorpaa der ikke findes Spor
af Skum.