Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
186 Forsøg med Centrifugemælks Holdbarhed. De tre Prøver a, b og c vare hver paa 10 kg og vare fyldte paa lige store Blikspande. Efter at den sidste Prøve var udtagen, nedsattes alle tre Spande samtidig i Vand i en forholdsvis stor Beholder, hvori Vandet holdt ved nogle af Forsøgene 14—15° C., ved andre 18—20° C., hvilken Varmegrad — „Henstands- varmen^ — tillige vedligeholdtes, indtil Forsøget var sluttet, d. v. s. indtil Mælken i de henstillede Prøver var bleven saa syrlig, at den løb sammen ved Kogning. Ved saaledes at henstille Prøverne i et stort Vandkar blev det muligt fra Time til Time og fra Dag til Dag at udføre saavel det enkelte Forsøg som flere til en Forsøgsrække hørende Forsøg ved en saa ensartet Temperatur, at Svingningerne i Mælkens Henstandsvarme kun bleve 1 å 2° C. og tilnærmelsesvis uafhængige af Luftens Varmegrad udenfor. — Fra den Tid, da der kunde være Tale om, at Mælken kunde løbe sammen, blev der hver eller hveranden Time udtaget Prøver, dels til Kogning i et lille Prøveglas over en Spiritusflamme, og dels til Under- søgelse ved Lugt og Smag; samtidig reguleredes Varmen af Vandet i Karret, hvori Spandene henstode, for saa vidt dertil var Anledning. Der var god Overensstemmelse mellem, hvad Smags- og Lugteorganerne bebudede, og hvad Kogningen angav, og det viste sig, at i 12 af 45 Forsøg var Holdbarheden ens for „sød Mælk“ og „almindelig centrifugeret Mælk“; men i 23 Forsøg holdt den centrifugerede Prøve at koge 1—2 Timer længere end den søde, og kun 10 Gange var Forholdet omvendt. Endnu mindre Forskjel end mellem Prøverne a og b var der mellem b og c, og særlig maa det fremhæves, at Prøven c (centrifugeret Mælk uden Spor af Skum) ikke en eneste Gang holdt længere at koge end Prøven b. — Altsaa, som Helhed betragtet, maa Resultatet af disse Forsøg nærmest betegnes saaledes, at Centrifugeringen hverken skader eller gavner Mælkens Holdbarhed. Gjennemsnitstallene fra Forsøgsrækkerne ere sammenstillede i hosstaaende Tabel, ordnede først efter Henstandsvarmen og dernæst efter tiltagende Alder af Mælken ved Forsøgets Begyndelse. Det ses, at Tallene i de to sidste Kolonner følges meget nær ad, og iøjnefaldende er det, at Holdbarhed baade for sød og centrifugeret Mælk er stærkt aftagende, naar Mælkens Alder er stigende før Forsøgets Begyndelse, det vil sige ved Modtagelsen i Mælkeriet, og naar Hen- standsvarmen er stigende. — Ved Forsøgene kunde kun paavises disse to Aar- sager og ikke andre, der have haft væsentlig Indflydelse paa Holdbarheden; men heraf fremgaar det, at, hvad der fra Arilds Tid af har været kjendt som en Hovedgrund til, at Mælk hurtig nærmer sig en saa syrlig Tilstand, at den ikke kan holde at koge, indvirker paa samme Maade, men heller ikke anderledes, paa centrifugeret Mælk, hvoraf atter følger, at hvad der i Almindelighed kan beskytte Mælk mod en hurtig Syredannelse, maa ogsaa kunne beskytte mod en saadan i centrifugeret Mælk. For at modarbejde Utilfredshed med Centrifugemælken maa Mælkerierne derfor først og fremmest søge selv at modtage Sød- mælken i virkelig sød og frisk Tilstand; men dette kan ikke ske, hvor Middags- og Aften-Mælken modtages 20—16 Timer gammel uden at have været afkølet strax efter Malkningen, og endnu