Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
192 Pasteurisering af Centrifugemælk. ved en Bøsning. Det drives ved en lille Snorskive, der bæres af en solid Støbe- jærnsbue. I Almindelighed udføres Arbejdet bedst saaledes, at høj Varmegrad (85° C.) naas, og Paabrænding undgaas, naar Røreren drejes mindst 150 Gange i Minuttet. Der har af forskjellige Fabrikanter været bygget Apparater med Mælke- beholder af Støbejærn; men dette Materiale viste sig uheldigt, idet Varmeled- ningsevnen ikke er tilstrækkelig stor. Ligeledes viste det sig umuligt i Længden at nøjes med en Dampkappe af Træ, idet en saadan meget hurtig bliver utæt. — Dampkappen maa være af Zink eller af galvaniserede Jærnplader, Træet kan kun tjene til at holde paa Varmen. Er Apparatet konstrueret som vist i Fig. 102, kan det med en indvendig Diameter af 42 cm og en Højde fra Bunden af Kobberkjedlen til Udløbsrøret af 52 cm i Almindelighed med en Hastighed af Røreren af 150 i Minuttet alene ved Spildedamp direkte fra Cylinderen varme 1—2000 kg Mælk i Timen til 85° C. eller derover. Dette Arbejde naas dog kun, naar Mælken ved Indtrædel- sen i Apparatet er befriet for det Skum, der uundgaaelig følger med fra enhver Centrifuge, hvad enten Mælken løftes ved Stigror eller Pumpe. — Skummet voldte længe Vanskeligheder ved at hindre Mælkens hurtige Opvarmning, indtil man ved Forsøgene fandt paa at anvende en meget simpel Skumbakke af for- tinnet Jærnblik, c. 1,3 m lang, 1 m bred og 15—25 cm høj, som ophænges i Loftet, og fra hvis Bund Mælken ledes til Pasteuriseringsapparatet, og først naar dette er omtrent fyldt med Mælk, lukkes Dampen ind. Er Apparatet varmt, naar Mælken kommer i, vil Paabrænding ikke kunne undgaas. Forsøgene bleve dernæst rettede mod at belyse, hvorledes Mælken efter Pasteuriseringen helst skal behandles for at være saa velsmagende og holdbar som muligt. — Gjennemgaaende har det vist sig, at Smag og Lugt af „kogt Mælk“ taber sig mest, jo hurtigere Afkølingen udføres efter Opvarmningen. — Hvad Hold- barheden angaar, synes det ved Vinterforsøgene 1884 at være af mindre Betydning, om Mælken ved Henstillen i Blikspande i et Vandbassin afkøledes paa PATime til 10° C., eller den afkøledes langsomt ved Henstand i aim. Stuevarme. Om Sommeren har det derimod vist sig saavel af og til i det praktiske Mælkeribrug som ved Forsøg i Sommeren 1890, at den hurtige Afkøling forøger Holdbarheden meget betydelig; og et forholdsvis tilfredsstillende Resultat synes i Almindelighed at naas ved at lade Mælken løbe er c. 9—10 pCt. Vand, 44 pCt. organisk Stof og Resten Salte, hovedsagentlig fosforsur Kalk. Det organiske Stof indeholder lidt Fedt og kun Spor af Suk- ker, men meget Kvælstof. Stoffet er følgelig ikke indtørret Mælk, men kan kun være indtørret og omdannet Æggehvidestof, hovedsagentlig Albumin. — Disse Skover kunne løsnes ved Skrubning med en Blanding af Soda og Kalk. — Se ogsaa Fodnoten S. 145.