Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
192
Pasteurisering af Centrifugemælk.
ved en Bøsning. Det drives ved en lille Snorskive, der bæres af en solid Støbe-
jærnsbue. I Almindelighed udføres Arbejdet bedst saaledes, at høj Varmegrad
(85° C.) naas, og Paabrænding undgaas, naar Røreren drejes mindst 150 Gange
i Minuttet.
Der har af forskjellige Fabrikanter været bygget Apparater med Mælke-
beholder af Støbejærn; men dette Materiale viste sig uheldigt, idet Varmeled-
ningsevnen ikke er tilstrækkelig stor. Ligeledes viste det sig umuligt i Længden
at nøjes med en Dampkappe af Træ, idet en saadan meget hurtig bliver utæt. —
Dampkappen maa være af Zink eller af galvaniserede Jærnplader, Træet kan
kun tjene til at holde paa Varmen.
Er Apparatet konstrueret som vist i Fig. 102, kan det med en indvendig
Diameter af 42 cm og en Højde fra Bunden af Kobberkjedlen til Udløbsrøret af
52 cm i Almindelighed med en Hastighed af Røreren af 150 i Minuttet alene
ved Spildedamp direkte fra Cylinderen varme 1—2000 kg Mælk i Timen til
85° C. eller derover. Dette Arbejde naas dog kun, naar Mælken ved Indtrædel-
sen i Apparatet er befriet for det Skum, der uundgaaelig følger med fra enhver
Centrifuge, hvad enten Mælken løftes ved Stigror eller Pumpe. — Skummet
voldte længe Vanskeligheder ved at hindre Mælkens hurtige Opvarmning, indtil
man ved Forsøgene fandt paa at anvende en meget simpel Skumbakke af for-
tinnet Jærnblik, c. 1,3 m lang, 1 m bred og 15—25 cm høj, som ophænges i
Loftet, og fra hvis Bund Mælken ledes til Pasteuriseringsapparatet, og først naar
dette er omtrent fyldt med Mælk, lukkes Dampen ind. Er Apparatet varmt, naar
Mælken kommer i, vil Paabrænding ikke kunne undgaas.
Forsøgene bleve dernæst rettede mod at belyse, hvorledes
Mælken efter Pasteuriseringen helst skal behandles for at være
saa velsmagende og holdbar som muligt. — Gjennemgaaende har
det vist sig, at Smag og Lugt af „kogt Mælk“ taber sig mest, jo
hurtigere Afkølingen udføres efter Opvarmningen. — Hvad Hold-
barheden angaar, synes det ved Vinterforsøgene 1884 at være af
mindre Betydning, om Mælken ved Henstillen i Blikspande i et
Vandbassin afkøledes paa PATime til 10° C., eller den afkøledes
langsomt ved Henstand i aim. Stuevarme. Om Sommeren har det
derimod vist sig saavel af og til i det praktiske Mælkeribrug som
ved Forsøg i Sommeren 1890, at den hurtige Afkøling forøger
Holdbarheden meget betydelig; og et forholdsvis tilfredsstillende
Resultat synes i Almindelighed at naas ved at lade Mælken løbe
er c. 9—10 pCt. Vand, 44 pCt. organisk Stof og Resten Salte, hovedsagentlig
fosforsur Kalk. Det organiske Stof indeholder lidt Fedt og kun Spor af Suk-
ker, men meget Kvælstof. Stoffet er følgelig ikke indtørret Mælk, men kan
kun være indtørret og omdannet Æggehvidestof, hovedsagentlig Albumin. —
Disse Skover kunne løsnes ved Skrubning med en Blanding af Soda og
Kalk. — Se ogsaa Fodnoten S. 145.