Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Docent Fjords Pasteuriseringsapparat. 191 V'P'HANSENJ- - i c Fig. 102. Docent Fjords Pasteuriseringsapparat. Æggehvidestof*), udgjør omtrent en Tusindedel af Mælken; opvarmes samme Mælk anden Gang, afsætter der sig langt mindre Skorpe end ved første Op- varmning, og ved en tredie Opvarmning dannes der slet ingen Skorpe. Forsøgene ledede til Kon- struktionen af Docent Fjords Pasteuriseringsapparat, hvoraf Fig. 102 viser et Gjennemsnit. Dannelse af Mælkeskorpe mod- arbejdes her ved en som et Kjærneris dannet Rører/, hvor- paa der om fornødent kan sæt- tes Børster, hvilket dog i Reglen ikke behøves, naar Apparatet er omhyggelig lavet og benyttes fornuftig. — Mælkebeholderen er en indvendig fortinnet cylin- drisk Kobberkjedel a, hvor- udenom der i nogen Afstand er en solid Metalbeholder b, udenpaa hvilken der atter er lagt Træplader for at forhindre Afkøling. — Rummet uden- om Kobberkjedlen tjener som Dampkappe, idet Spildedampen fra Cylinderen føres saa di- rekte som muligt derind gjen- nem Røret g og atter føres bort gjennem Røret d. Mælken føres ind ved Kobberkjedlens Bund gjennem Røret c, hvis Hane h tjener til Udtapning af den ved Arbejdets Slutning i Apparatet værende Mælke- mængde. Under Arbejdets regel- mæssige Gang føres Mælken derimod ud gjennem Røret e, hvorpaa der er Plads til et Thermometer, der kan angive, hvorvidt den attraaede Varmegrad naas. — Høreapparatet understøttes forneden ved en Tap og foroven *) Saavel i Pasteuriseringsapparatet som særlig i Skummetmælkskarret afsætter der sig ofte Skover, der kunne være V2—1 Centimeter tykke brune Skorper med en ydre lysere Del. — Om dette Stofs Sammensætning og Fjærnelse af Karrene se Mælkeritidende 1904 S. 361—65, „Skummetmælkskarrenes Rengjøri.ng“. — Der er foretaget kemisk Undersøgelse af saavel hele Stoffet som af den ydre lysere Del for sig, og Resultatet var, at den ydre, lysere Del kun er lidet forskjellig fra det øvrige mørkere Stof. Sammensætningen