Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Optisk Undersøgelse af Mælks Fedme. 217 en lille Forhøjning, og en øvre Glasskive, der, som Tegningen Fig. 124 viser, i Midten bestaar af en Cirkel, svarende til den nederste Plades lille Forhøjning, af almindeligt Glas, hvorudenom der er 6 Felter af i forskjellig Grad mat, uigjen- nemsigtigt Glas. Prøven foretages ved, at en Draabe af den stærkt omrørte Mælk anbringes midt paa den nederste Skives lille Forhøjning, og den øvre Glasplade lægges med den gjennemsigtige Del derovenpaa. Derved trykkes Draaben flad, og saa undersøger man, med hvilken af Felterne Draabens Farve nærmest stem- mer overens. Indskriften paa vedkommende Felt skulde saa angive Mælkens Beskaffenhed. — Men selv om Farven, naar andre Forhold ere lige, tiltager med Mælkens Fedme, kan den ikke tjene som paalidelig Maalestok for Fedtindholdet, idet, som omtalt S. 86, Farven varierer efter Tidspunktet i Malkeperioden, Fodringen, In- dividualiteten o. s. v. Endvidere synes Uigjen- nemsigtigheden fuldt saa meget at være af- hængig af de tilstedeværende Fedtkuglers Antal som af deres Størrelse, saaledes at af to Mælkeprøver med samme procentiske Fedt- mængde vil den vise sig mest mager ved den optiske Prøve, som indeholder flest store Fedtkugler, og omvendt to Prøver, der ved optisk Undersøgelse synes ens, kunne ved kemisk Analyse vise forskjelligt Fedtindhold. Homogenisering af Fløde foranlediger, at Flø- den kommer til at synes federe. — Forud- sætningen for dette og lignende optiske In- strumenters Brugbarhed, nemlig at Fedtholdig- heden staar i konstant Forhold til Farven og ikke til Stede, og der kan derfor ikke tillægges de ved saadanne Undersøgelser fundne Resultater megen Vægt; men der skal dog endnu omtales to Laktosko- per*), nemlig Fesers og Panums, der begge bero paa, at Uigjennemsigtigheden er aftagende, eftersom Mængden af tilsat Vand voxer, men i forskjellig Grad for fed og mager Mælk; thi disse to Apparater have begge fundet en Del Anven- delse her i Landet., de ere billige at benytte, og de give forholdsvis paalidelige Resultater. Omstaaende Tegning, Fig. 125, viser i formindsket Maalestok det af Prof. Feser i Munchen angivne Laktoskop. Det er en cylindrisk Glasflaske, i hvis nedre, noget snævrere Del der er fastsmeltet en lille hvid Porcelains-Cylinder, hvorpaa findes 6 vandrette sorte Streger. Ved Hjælp af en Pipette**) fyldes 4 Kubikcentimeter af den Mælk, der skal undersøges, i Laktoskopet, og lidt efter lidt tilsættes Vand og omrystes, indtil man, medens Flasken staar stillet lodret i en lille Metalfod, tydelig gjennem Mælkevandet netop kan se og tælle de 6 sorte Streger paa den lille hvide Cylinder. Da aflæses paa Gradinddelingen i Tal- Fig. 124. Heeren's Pioskop. Uigjennemsigtigheden, er saaledes *) Jvf. Noten S. 216. **) Stikhævert til Afmaaling af Vædsker.