Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Undersøgelse af Mælkens Fedme.
Efterhaanden som Mælkeribruget og særlig Smørproduktionen
har faaet stigende Betydning som landøkonomisk Erhverv, har
man maattet tillægge Fedtet i Mælken en stigende Pengeværdi i
Sammenligning med Mælkens andre Næringsstoffer, der dog i
Følge Fysiologiens Læresætninger særlig om Æggehvidestoffernes
Overlegenhed maatte antages at være mindst ligesaa betydnings-
fulde ved Mælkens Værdiansættelse som netop Fedtet. — Nu er
det imidlertid saaledes, at den tilstedeværende Fedtmængde næsten
udelukkende eller i de fleste Tilfælde aldeles overvejende betinger
Mælkens Handelsværdi, og netop den procentiske Fedtmængde er
underkastet langt større Svingninger i den naturlige uforfalskede
Mælk end de andre faste Bestanddele, samtidig med at Fedtmæng-
den særlig let formindskes ved bedragerisk at tage Fløde ovenaf,
og derfor har man ganske naturlig med den største Iver søgt at
finde Fremgangsmaader, paa hvilke man let og sikkert kan angive
Mælkens procentiske Fedtindhold.
Forholdet er jo nemlig det, at den kvantitative kemiske Under-
søgelse, der, saaledes som den udføres her i Danmark, er omtalt
Side 106, ikke kan anvendes uden i et kemisk Laboratorium og
af en øvet Analytiker; tilmed er den forholdsvis kostbar og lader
i mange Tilfælde først Resultatet fremkomme senere end ønskeligt.
Derfor har man søgt at gaa andre Veje end de, Analytikerne
kunne anse for fuldt paalidelige.
Man har villet slutte sig til Mælkens Fedtindhold af dens Uigjennemsigtig-
hed og Farve. Som Exempel paa saadanne optiske Instrumenter kan nævnes
Heeren’s Pioskop*). Det bestaar af en nedre sort Skive, paa hvis Midte der er
*) Pion = fed, — skop betyder Skuen, Visen, Prøven. — Lak = Mælk.