Mælkeribruget i Danmark

Sterilisering. 215 Mælkesyrebakterier og andre Mikroorganismer dræbes, medens Mælkens Enzy- mer ikke eller kun i ringe Grad beskadiges, og Mælken kun i ubetydelig Grad faar kogt Afsmag, saaledes at den i Hovedsagen beholder Karakteren af raa Mælk, men er smittefri og ret holdbar. — Denne Methode har vakt Opmærk- somhed i Udlandet og fortjener Paaagtning, hvilket endnu mere gjælder Langtidspasteurisering, en Arbejdsmaade, der i nogle Aar har været benyttet i Amerika og enkelte andre Steder*), og som i 1915 er blevet gjen- nemprøvet og beskrevet af Prof. Chr. Barthel i Stockholm. Efter denne Arbejds- maade opvarmes den friske Mælk i et almindeligt Pasteuriseringsapparat til c. 620 C. og ledes derfra over i en Beholder med Dampkappe, hvor Mælken under stadig Omrøring i 20—30 Minutter holdes opvarmet til 60—64° C. — Herved paavirkes hverken Mælkens Smag, Flødeafsætningsevne eller Indhold af Albu- min, Lecitin**) og opløselige Kalksalte ligesaalidt som den største Del af Enzymerne, hvorimod det overvejende Flertal af de tilstedeværende Mikroorga- nismer og særlig de patogene Bakterier dræbes, saaledes at der faas en smittefri og ret holdbar Mælk, der i kemisk og fysiologisk Henseende er omtrent som nymalket Mælk. *) Se Prof. Orla Jensens Mælkeri-Bakteriologi S. 75—76 og Meddelande Nr. 117 från Centralanstalten på Jordbruksområdet, Stockholm 1915. **) Lecitin, der kun findes i ringe Mængde i Komælk, men i lidt større Mængde i Kvindemælk, er et Glycerid, hvori 2/s af Syren er Palmitin-, Stearin- eller Oliesyre, medens Vs er Phosphorsyre, som tildels er neutraliseret med Cholin (et Hydroxyd, der kan fremstilles af Galde og f. Ex. ogsaa fore- kommer i Humle og derfor i 01). — Lecitin er samtidig Fedtstof, fri Syre og fri Base; det giver Salte baade med Syrer og Baser og forener sig som Følge deraf ogsaa med Salte. Lecitin kan fremstilles af Æggeblomme.