Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
226 Kontrolapparatets Brug. — Differensberegning. — dels for at sikre sig mod Forfalskning og grove Bedragerier, dels for at kassere den alt for magre Mælk og dels for at blive i Stand til at betale Mælken fra de forskjellige Leverandører med forskjellig Pris i Forhold til Smørudbyttet, der kunde vindes deraf. — I Grønvang Fællesmælkeri viste det sig saaledes, at af 47 Leverandører leverede to Mælk, hvoraf der kun medgik 17,s og 22,i kg til 1 kg Smør, medens to andre leverede Mælk saa tynd, at der krævedes 41,s og 45,s kg til 1 kg Smør; og der var 7 med Mælk, hvoraf 1 kg Smør fremstilledes af mindre end 25 kg Mælk, medens Gjennemsnitsforbruget var 27,4 og 9 Leverandørers Mælk var saa tynd, at der skulde over 30 kg til 1 kg Smør. Lignende Iagttagelser gjordes i andre Mælkerier; men samtidig viste det sig ved Kontrolcentrifugeringer og Fedtbestemmelser i samme Prøver Mælk, at den Kvotient, man fik, naar Flødeprocenten divideres ind i Fedtprocenten, ingenlunde havde en konstant Værdi. - „1 pCt. Fløde" svarer som Regel til en større Fedtmængde, naar Mælken er mager, end naar den er fed. Og lige- som Fløden ved almindelig Flødeafsætning som Regel udskiller sig lettere og skarpere af Mælk fra nymalkende end fra gammelmalkende Køer, saaledes vil Flødelaget i Kontrolcentrifugens Prøveglas ogsaa som Regel blive stærkest sam- mentrængt i Mælk fra de nymalkende Køer. Da ogsaa andre Grunde ere ind- virkende paa Mælkens større eller mindre Villighed til at afsætte sin Fløde, saa kunne disse Grunde ogsaa faa Indflydelse paa Flødeprocenten i Kontrolglasset, dog ikke nær i den Grad som ved almindelig Flødeafsætning. Heraf følger, at det vil kunne medføre forholdsvis store Fejl, hvis man af Flødeprocenten vil forsøge at beregne Fedtprocenten direkte. Man vil deraf ogsaa kunne forstaa, at man ikke kan vente, at en vis Flødeprocent og en vis Fedtprocent altid skulle svare fuldstændig til hinanden, eller at den samme Flødeprocent for forskjellige Leverandørers Mælk eller for samme Leverandørs Mælk til forskjellige Tider netop skal svare til den samme Fedtprocent; men i Hovedtrækkene følges de dog ad. Mange Mælkerier skyndte sig at anskaffe Apparatet for ved dets Hjælp at undersøge, om denne eller hin Leverandør maatte antages at gjøre sig skyldig i Bedrageri; og der var Grund til at antage, at Apparatets hyppige Brug i Mælke- nerne og den anskuelige Maade, hvorpaa dets Angivelser fremkom, afskrækkede svage Sjæle fra at komme ind paa bedragerisk Færd, hvorved allerede et be- tydeligt Fremskridt var opnaaet. En Betaling af Mælken simpelthen i Forhold til Flødepro- centen viste sig derimod af ovennævnte Grunde ikke at være retfærdig; og derfor søgte Docent Fjord at udfinde en anden Beregningsmaade, hvilket lykkedes ham i den saakaldte Differens- beregning. Grundtanken deri er — af Flødeprocenten (eller Fedt- procenten) at beregne ikke en absolut Pris for Mælken efter