Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Differensberegningen. 231 hvor man under Kontrolcentrifugeringen mærker en meget kraftig Blæst, medens der samtidig suges Luft ind i Aabningens Midte. Denne Indsugning kan for- mindskes til et Minimum ved, at der anbringes et Laag over Centrifugen, hvor- ved tillige Kraftforbruget formindskes meget betydelig. — Hvis ikke alle Rør- sættene ere fyldte med Prøver, maa saavel de Rørsæt, der anvendes, som de Glas, der findes deri, fordeles saaledes, at der er Ligevægt om Axlen, saa at Centrifugens Gang kan blive rolig, og Axel og Lejer ikke slides i unødvendig Grad. — For at skaane Centrifugen maa det iøvrigt tilraades, hvis Laag ikke anvendes, at kontrollere med kun 13—1400 Omdrejninger i Minuttet; ved denne Hastighed skal Centrifugen gjøre ialt 60,000 Omdrejninger og Kontrolcentri- fugeringen maa altsaa vare i omtrent Time, for at Flødelagene kunne blive, som de bør være. — Ved en Omdrejningshastighed af 2000 kan man derimod nøjes med 40,000 Omdrejninger ialt, og Kontrolleringen kan altsaa tilendebringes i den halve Tid, men denne Besparelse af Tid har kun meget ringe Betydning, naar der kan undersøges 192 Mælkeprøver paa én Gang. Differensberegningen forudsætter enten en Fedtbestemmelse eller en Flødebestemmelse i pCt. af hver enkelt Leverandørs Mælk. — Om der gaas ud fra Fedtprocent eller fra Flødeprocent er med Hensyn til Beregningsmaaden ligegyldigt; men her gjøres kun Rede for Differensberegningen i Forbindelse med Fløde- procenter, bestemte ved Docent Fjords Kontrolcentrifuge paa den af ham angivne Maade. Som Vægtenhed for Mælken benyttes i de Tabeller, der bruges ved Udregningen, 4 Pd. = 2 Kilogram = 1 (Vægt-) Kande Mælk; det virkelige eller „tænkte" Smørudbytte angives i „Kvint Smør af 1 Kande Mælk11 og afrundes til nærmeste Tiendedele Kvint, og Mælkens Pris beregnes derefter. Flødeprocenten (inkl. Middel- flødeprocenten) angives med 0 eller 5 i anden Decimal, altsaa i nærmeste Tyvendedele af 1 pCt. (den aflæses i Prøveglassene dog kun i Tiendedele). Den første Udregning, der maa foretages, er Beregning af Middelflødeprocenten for den Dag (eller de Dage), Undersøgelsen t gjælder. Middelflødeprocenten er Summen af Produkterne af Mælkemængde og Flødeprocent for de enkelte Leverandører, divideret med den samlede Mælkemængde for alle Leverandører. Produktet af den enkelte Leverandørs Antal Pund Mælk med hans Flødeprocent kan kaldes „Pund Mælk med 1 pCt. Fløde. — Til Forstaaelse af Grundtanken i Beregningsmaaden maa end- videre fremhæves følgende fire Hovedpunkter: