Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
232 Differensberegningen. 1. Det antages, at samme Forskjel i Flødeprocent fra de for en Dag foretagne Undersøgelser eller mellem de enkelte Fløde- procenter og Middelflødeprocenten svarer til samme Forskjel i Smørudbytte, og at en Forskjel af 1 pCt. Fløde svarer til en For- skjel i Smørudbytte af 2 Kvint pr. Kande Mælk (eller Va Pd. Smør af 100 Pd. Mælk), altsaa at Forskjel i Kvint Smør af 1 Kande Mælk faas ved at multiplicere Forskjellen i Flødeprocent med Tallet 2*). 2. Forskjellen i den Betaling, der udredes til Leverandørerne for deres Mælk, skal altid nøjagtig svare til den paa Grundlag af Antagelsen i Punkt 1 beregnede Forskjel i Smørudbytte af den leverede Mælk, og det uden Hensyn til, om Betalingen for Mælken *) Tallet 2 er noget for lille; thi allerede ifølge de af Docent Fjord før 1886 anstillede Forsøg kunde mere rigtig benyttes Tallet 2,4, hvilket svarer til 0,6 Pd. Smør af 100 Pd. Mælk for 1 pCt. Forskjel i Flødeprocenten. Men Docent Fjord foreslog alligevel at benytte Faktoren 2, fordi han mente, at naar der skal gaas over fra ens Betaling for al Mælken til en Betaling efter Fedmen, saa maa man helst vælge en Beregningsmaade, der vil føre til, at den federe Mælk, i Forhold til sin Fedme, bliver betalt vel lavt, og den magre vel højt. Ved Brugen af Faktoren 2 og ved iøvrigt nøje at følge Docent Fjords Forskrifter for Arbejdet kan man være sikker paa, at den fede Mælk ikke bliver betalt over sin Værdi og den magre ikke under sin, hvilket ofte er blevet befrygtet af mistænkelige Interessenter. Ved Fedtbestemmelser kan antages, at 1 pCt. Forskjel i Fedt svarer til 4 X 10%6 = 4,65 Kvint Forskjel i Smør af en Kande Mælk, idet 86 Kvint Fedt svarer til 100 Kvint Smør; og af den store Forskjel mellem Faktorerne 2 og 4,65 kan skjønnes, af hvor stor Betydning det er, at Flødelaget faar den paaregnede Konsistens, hvilket afhænger af Tiden og Hastigheden, hvormed der centrifugeres, samt Varmegraden. — Er Varmen for lav, bliver Flødeprocenten for stor, og ved en for høj Varme kan en Del Fedt udsmeltes af den koncentrerede Fløde, hvilket foranlediger, at Faktoren 2 bliver meget for lille. — Docent Fjord angav, at Varmen ved Kontrolcentrifugeringens Begyndelse bør være c. 550 C. og derefter maa den langsomt dale. Var Faktoren 2 for lille allerede ved Docent Fjords Forsøg 1886, er den det saa meget mere nu, hvor der i Stedet for Docent Fjords oprindelige Kontrolapparat benyttes det saakaldte „Laktoskop“, der senere skal omtales, idet Flødelaget ved den større Omdrejningshastighed, hvormed dette Apparat arbejder, bliver meget mere sammentrængt. Ved de 1898 i 41de Beretning offentliggjorte Forsøg ses, at ved Benyttelsen af Laktoskopet er 3 en ofte endog ingenlunde for høj Faktor, saaledes at der i saa Tilfældet rigtigst kan regnes med, at en Forskjel af 1 pCt. Fløde svarer til en Forskjel i Smør- udbytte af 3 Kvint pr. Kande.