Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Differensberegningen.
233
i sin Helhed beregnes efter det virkelige Smørudbytte eller efter
en eller anden i Forhold til Smørprisen (Noteringen) vedtagen
fast Pris (f. Ex. Vss = V? eller en hvilken som helst antagen Part
af Noteringen som Gjennemsnitspris for en Kande Mælk) eller
en efter anden Regel fastsat Pris.
3. Den virkelige Betaling til hver enkelt Leverandør for
Kanden af hans Mælk bliver lig den Middelpris, der i Henhold
til en bestemt Akkord skal betales for al Mælken, -j- eller -4- et
Beløb, der netop skal svare til Værdien af det Smør, som i Følge
Punkt 1 kan antages at være udvundet af en Kande af den en-
kelte Leverandørs Mælk over eller under Middeludbyttet i Mæl-
keriet. Denne Forskjel i Smør (Kvint af 1 Kd.) er derhos i Hen-
hold til Punkt 1 lig det dobbelte af Forskjellen mellem den enkelte
Leverandørs Flødeprocent og Middelflødeprocenten.
4. Den samlede Sum, der paa denne Maade bliver udbetalt
til alle Leverandørerne, vil altid nøjagtig være lig det Beløb, der
vilde være blevet udbetalt, hvis al Mælken blev betalt med en vis
akkorderet Pris pr. Kande, og det er i saa Henseende, som oven-
for nævnt, ligegyldigt, om Middelprisen pr. Kande retter sig efter
Smørudbyttet paa Mælkeriet, — hvis man ønsker at fordele den
Sum, der efter Kjøbmandens Afregning er indkommen for Smørret,
— eller om Middelprisen efter en fast Akkord er V28 eller en
hvilken som helst anden Part af Noteringen. — At dette altid maa
være saaledes, og det hvad enten Flødeprocenterne ere bestemte
og aflæste nøjagtig eller ikke, eller der er begaaet forsætlig Fejl
ved en Aflæsning, følger af Beregningsmaadens mathematiske
Natur, der bevirker, at der i saa Tilfælde til nogle Leverandører
maa være blevet betalt lige saa meget under Middelprisen som til
andre over denne. Men heraf følger, at Mælkeriets Ejer ikke kan
have — eller gjøre sig — Fordel eller 'kan have Tab af selve
Afregningsmaaden, vel at mærke, naar Middelflødeprocenten ud-
regnes rigtig.
Selvfølgelig maa Ordet „nøjagtig" i de foran berørte Tilfælde
forstaas som „tilnærmelsesvis nøjagtig'1, naar der regnes med af-
brudte og afrundede Decimalbrøker; men de smaa Unøjagtigheder,
der stamme herfra, ville kun give smaa tilfældige Fordele eller
Tab, der snart tilfalde denne, snart hin Leverandør, og som den
ene Dag kan bevirke en lille Fordel, den anden Dag et lille Tab
for Mælkeriet.