Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Differensberegningen. 233 i sin Helhed beregnes efter det virkelige Smørudbytte eller efter en eller anden i Forhold til Smørprisen (Noteringen) vedtagen fast Pris (f. Ex. Vss = V? eller en hvilken som helst antagen Part af Noteringen som Gjennemsnitspris for en Kande Mælk) eller en efter anden Regel fastsat Pris. 3. Den virkelige Betaling til hver enkelt Leverandør for Kanden af hans Mælk bliver lig den Middelpris, der i Henhold til en bestemt Akkord skal betales for al Mælken, -j- eller -4- et Beløb, der netop skal svare til Værdien af det Smør, som i Følge Punkt 1 kan antages at være udvundet af en Kande af den en- kelte Leverandørs Mælk over eller under Middeludbyttet i Mæl- keriet. Denne Forskjel i Smør (Kvint af 1 Kd.) er derhos i Hen- hold til Punkt 1 lig det dobbelte af Forskjellen mellem den enkelte Leverandørs Flødeprocent og Middelflødeprocenten. 4. Den samlede Sum, der paa denne Maade bliver udbetalt til alle Leverandørerne, vil altid nøjagtig være lig det Beløb, der vilde være blevet udbetalt, hvis al Mælken blev betalt med en vis akkorderet Pris pr. Kande, og det er i saa Henseende, som oven- for nævnt, ligegyldigt, om Middelprisen pr. Kande retter sig efter Smørudbyttet paa Mælkeriet, — hvis man ønsker at fordele den Sum, der efter Kjøbmandens Afregning er indkommen for Smørret, — eller om Middelprisen efter en fast Akkord er V28 eller en hvilken som helst anden Part af Noteringen. — At dette altid maa være saaledes, og det hvad enten Flødeprocenterne ere bestemte og aflæste nøjagtig eller ikke, eller der er begaaet forsætlig Fejl ved en Aflæsning, følger af Beregningsmaadens mathematiske Natur, der bevirker, at der i saa Tilfælde til nogle Leverandører maa være blevet betalt lige saa meget under Middelprisen som til andre over denne. Men heraf følger, at Mælkeriets Ejer ikke kan have — eller gjøre sig — Fordel eller 'kan have Tab af selve Afregningsmaaden, vel at mærke, naar Middelflødeprocenten ud- regnes rigtig. Selvfølgelig maa Ordet „nøjagtig" i de foran berørte Tilfælde forstaas som „tilnærmelsesvis nøjagtig'1, naar der regnes med af- brudte og afrundede Decimalbrøker; men de smaa Unøjagtigheder, der stamme herfra, ville kun give smaa tilfældige Fordele eller Tab, der snart tilfalde denne, snart hin Leverandør, og som den ene Dag kan bevirke en lille Fordel, den anden Dag et lille Tab for Mælkeriet.