Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Faktoren 3. — Flødeenheder.
249
noget Laktoskop (se S. 217), men et Flødekontrolapparat, er nu
almindelig anvendt paa de fleste danske Mælkerier. — Af Forsøgs-
laboratoriets 1898 offentliggjorte Forsøg fremgik det, at Apparatet
er godt og paalideligt, og at det kan erstatte Fjords Kontrol-
apparat; men samtidig paavistes det ogsaa, at naar der anvendes
den Centrifugalkraft, som Alfa-Centrifugernes Opstilling giver An-
ledning til, bliver Flødelaget saa stærk sammentrængt, at en For-
skjel af 1 pCt. Fløde kommer til at svare til en Forskjel i
Smørudbytte af 3 Kvint pr. Kande Mælk, hvoraf følger, at der
ved Differensberegningen bør regnes med Faktoren 3 og ikke
med Faktoren 2 (se S. 232).
Dette Forhold blev tydelig paapegt i Forsøgslaboratoriets Be-
retning allerede 1898, men Mælkerierne vedbleve dog Landet
over at betale Mælken som hidtil, dels efter Fjords System med
Benyttelsen af Faktoren 2, og dels alene efter Vægt. — Fejlen
herved er imidlertid bleven mere og mere iøjnefaldende, alt efter-
som Kontrolforeningsvirksomheden har bredt sig. Skal den enkelte
Andelshaver bestræbe sig for at producere federe Mælk, bør han
paa.Mælkeriet have Mælken afregnet efter dens Værdi for Smør-
produktionen, og særlig er dette atter og atter med Styrke blevet
fremhævet efter at først Landbrugslærer Jens Johansen paa Lade-
lund 1904 og senere andre Danske ved Bearbejdning af Kontrol-
foreningernes Talmateriale har paavist, hvad der iøvrigt ogsaa er
blevet paavist i Amerika, at den federe Mælk som Regel er noget
dyrere at producere end samme Mængde magrere Mælk, idet
Køerne, der give fed Mælk, som Regel fortære noget mere Foder
pr. 1000 Pd. Mælk end de Køer, der give mager Mælk*}.
Betales Mælken alene efter Vægt, har den enkelte Andels-
haver følgelig ingen Fordel af at bestræbe sig for at fremskaffe
federe Mælk. Betales Mælken efter Fjords System med Anvendelse
af Laktoskopet og Faktoren 2, har han maaske en lille Fordel,
men den fulde Fordel, der med Rette bør tilkomme ham, faar
han først, naar Faktoren 3 anvendes; thi først da kommer For-
*) Se flere Artikler i „Landbruget« og „Vort Landbrug«, Aargangene 1904 og
1905, hvori det blandt andet ogsaa paavises ved Tal fra Holland, at Mælk
med en høj Fedtprocent som Regel ogsaa indeholder noget mere Æggehvide-
stof end Mælk med en lavere Fedtprocent. Se ogsaa „Ugeskrift for Land-
mænd« 1915 S. 243 Foderforbruget til fed og mager Mælk af G. F. Schroll.