Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Faktoren 3. — Flødeenheder. 249 noget Laktoskop (se S. 217), men et Flødekontrolapparat, er nu almindelig anvendt paa de fleste danske Mælkerier. — Af Forsøgs- laboratoriets 1898 offentliggjorte Forsøg fremgik det, at Apparatet er godt og paalideligt, og at det kan erstatte Fjords Kontrol- apparat; men samtidig paavistes det ogsaa, at naar der anvendes den Centrifugalkraft, som Alfa-Centrifugernes Opstilling giver An- ledning til, bliver Flødelaget saa stærk sammentrængt, at en For- skjel af 1 pCt. Fløde kommer til at svare til en Forskjel i Smørudbytte af 3 Kvint pr. Kande Mælk, hvoraf følger, at der ved Differensberegningen bør regnes med Faktoren 3 og ikke med Faktoren 2 (se S. 232). Dette Forhold blev tydelig paapegt i Forsøgslaboratoriets Be- retning allerede 1898, men Mælkerierne vedbleve dog Landet over at betale Mælken som hidtil, dels efter Fjords System med Benyttelsen af Faktoren 2, og dels alene efter Vægt. — Fejlen herved er imidlertid bleven mere og mere iøjnefaldende, alt efter- som Kontrolforeningsvirksomheden har bredt sig. Skal den enkelte Andelshaver bestræbe sig for at producere federe Mælk, bør han paa.Mælkeriet have Mælken afregnet efter dens Værdi for Smør- produktionen, og særlig er dette atter og atter med Styrke blevet fremhævet efter at først Landbrugslærer Jens Johansen paa Lade- lund 1904 og senere andre Danske ved Bearbejdning af Kontrol- foreningernes Talmateriale har paavist, hvad der iøvrigt ogsaa er blevet paavist i Amerika, at den federe Mælk som Regel er noget dyrere at producere end samme Mængde magrere Mælk, idet Køerne, der give fed Mælk, som Regel fortære noget mere Foder pr. 1000 Pd. Mælk end de Køer, der give mager Mælk*}. Betales Mælken alene efter Vægt, har den enkelte Andels- haver følgelig ingen Fordel af at bestræbe sig for at fremskaffe federe Mælk. Betales Mælken efter Fjords System med Anvendelse af Laktoskopet og Faktoren 2, har han maaske en lille Fordel, men den fulde Fordel, der med Rette bør tilkomme ham, faar han først, naar Faktoren 3 anvendes; thi først da kommer For- *) Se flere Artikler i „Landbruget« og „Vort Landbrug«, Aargangene 1904 og 1905, hvori det blandt andet ogsaa paavises ved Tal fra Holland, at Mælk med en høj Fedtprocent som Regel ogsaa indeholder noget mere Æggehvide- stof end Mælk med en lavere Fedtprocent. Se ogsaa „Ugeskrift for Land- mænd« 1915 S. 243 Foderforbruget til fed og mager Mælk af G. F. Schroll.