Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
250 Betaling efter Flødeenheder.
skjellen i Prisen mellem fed og mager Mælk til omtrent at svare
til det forskjellige Smørudbytte, der kan vindes af Mælken.
Det var dog kun faa Mælkerier, hvor man endnu 1907 var
gaaet over til at benytte Faktoren 3, hvortil et løst Baand til
Fjords Tavle udkom 1902, derimod var der et helt nyt System,
hvorved endog nogle af Docent Fjords Systems tidligere mest ivrige
Forkæmpere da hævdede, at Retfærdigheden vil ske Fyldest,
og Mælkens Betaling i Forhold til dens Værdi for Smørproduk-
tionen bedst vil opnaas. — Det er Mælkens Betaling efter
Flødeenheder.
Dette System blev allerede i Sommeren 1893 angivet af
P. V. P. Berg; men det var først i 1905, at det begyndte at blive
almindelig benyttet. Man kontrollerer som sædvanlig et Par Gange
ugentlig ved Hjælp af Laktoskopet. For hver Andelshaver multi-
pliceres dernæst Middeltallet af hans Flødeprocenter med Ugens
Mælkemængde i Pund, hvorved faas hans „Pund Mælk med 1 pCt.
Fløde“, hvad der kaldes hans Flødeenheder, og Summen af alle
Andelshavernes Flødeenheder divideres simpelthen ind i de Penge,
som skulle fordeles. Derved faar man at vide, hvor mange Øre
der skal betales for hver 100 Flødeenheder, og saa kan enhver
let beregne, hvor mange Penge den enkelte Andelshaver kan til-
komme for den i Ugens Løb leverede Mælk.
Dette System blev drøftet ved Kontrolforeningsmødet paa
Ladelund i 1906, hvor Landbrugslærer Jens Johansen indledte en
Forhandling om det, og Foreningen af jydske Landboforeningers
Mejeri- og Regnskabs-Udvalg søgte derefter at skaffe det videst
mulig Udbredelse, fordi man mener, at Systemet er fyldestgiø-
rende og meget lettere at forstaa for Andelshaverne end Diffe-
rensberegningen.
Der gjøres gjældende, at med den Centrifugalkraft, hvormed
der nu arbejdes med Laktoskopet, vil Flødelagets Tykkelse blive
et forholdsvis rigtigt Maal for Mælkens Smørværdi. Om der centri-
fugeres lidt koldere eller lidt varmere — eller lidt længere eller
kortere Tid, vil de derved foranledigede „Fejl“ alle gaa i samme
Retning, naar blot alle Prøverne have været samtidig i Laktoskopet,
saaledes at man meget vel kan nøjes med den simple og let for-
staaelige Flødeenhedsberegning i Stedet for den vanskelige Diffe-
rensberegning.