Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
250 Betaling efter Flødeenheder. skjellen i Prisen mellem fed og mager Mælk til omtrent at svare til det forskjellige Smørudbytte, der kan vindes af Mælken. Det var dog kun faa Mælkerier, hvor man endnu 1907 var gaaet over til at benytte Faktoren 3, hvortil et løst Baand til Fjords Tavle udkom 1902, derimod var der et helt nyt System, hvorved endog nogle af Docent Fjords Systems tidligere mest ivrige Forkæmpere da hævdede, at Retfærdigheden vil ske Fyldest, og Mælkens Betaling i Forhold til dens Værdi for Smørproduk- tionen bedst vil opnaas. — Det er Mælkens Betaling efter Flødeenheder. Dette System blev allerede i Sommeren 1893 angivet af P. V. P. Berg; men det var først i 1905, at det begyndte at blive almindelig benyttet. Man kontrollerer som sædvanlig et Par Gange ugentlig ved Hjælp af Laktoskopet. For hver Andelshaver multi- pliceres dernæst Middeltallet af hans Flødeprocenter med Ugens Mælkemængde i Pund, hvorved faas hans „Pund Mælk med 1 pCt. Fløde“, hvad der kaldes hans Flødeenheder, og Summen af alle Andelshavernes Flødeenheder divideres simpelthen ind i de Penge, som skulle fordeles. Derved faar man at vide, hvor mange Øre der skal betales for hver 100 Flødeenheder, og saa kan enhver let beregne, hvor mange Penge den enkelte Andelshaver kan til- komme for den i Ugens Løb leverede Mælk. Dette System blev drøftet ved Kontrolforeningsmødet paa Ladelund i 1906, hvor Landbrugslærer Jens Johansen indledte en Forhandling om det, og Foreningen af jydske Landboforeningers Mejeri- og Regnskabs-Udvalg søgte derefter at skaffe det videst mulig Udbredelse, fordi man mener, at Systemet er fyldestgiø- rende og meget lettere at forstaa for Andelshaverne end Diffe- rensberegningen. Der gjøres gjældende, at med den Centrifugalkraft, hvormed der nu arbejdes med Laktoskopet, vil Flødelagets Tykkelse blive et forholdsvis rigtigt Maal for Mælkens Smørværdi. Om der centri- fugeres lidt koldere eller lidt varmere — eller lidt længere eller kortere Tid, vil de derved foranledigede „Fejl“ alle gaa i samme Retning, naar blot alle Prøverne have været samtidig i Laktoskopet, saaledes at man meget vel kan nøjes med den simple og let for- staaelige Flødeenhedsberegning i Stedet for den vanskelige Diffe- rensberegning.