Mælkeribruget i Danmark

Daarlig Mælk. Ved Fremkomsten af de mange Fælles- og Andelsmælkerier viste det sig undertiden, at den til Mælkenerne fra de talrige større og mindre Kvæghold leverede Mælk ikke var saa frisk og velsmagende, som det maatte ønskes. — Det betragtedes som en paalidelig Erfaring fra Hjemmemælkerierne, at udelukkende frisk og velsmagende Mælk var en nødvendig Betingelse for Produk- tionen af fint Smør og velsmagende Skummetmælk, men Fælles- mælkerierne havde mange Steder Vanskelighed ved at faa denne Nødvendighed fyldestgjort, dels fordi Vognene maatte langt om- kring for at hente Mælken, og endnu mere fordi Leverandørerne hyppig ikke vilde finde sig i at modtage Bemærkninger om Mangler ved Mælken. Andelsmælkerierne vedtog derimod med Frembringelsen af udelukkende gode Produkter for Øje, at deres Love skulde indeholde Bestemmelser om, at Mejeristen kun maatte modtage frisk og god Mælk, og at det skulde være hans Pligt at kassere den Mælk, der af en eller anden Grund ikke var tilfredsstillende, og endvidere, at Interessenterne ikke alene skulde finde sig i at faa Mælken tilbage uden Betaling, men ogsaa være pligtige til at rette sig efter Mælkeriets Forskrifter for at levere bedre Mælk og eventuelt betale Erstatning for den ved deres Forseelse forvoldte Skade og Tab for Mælkeriet. — Nogle Steder bleve imidlertid saadanne Bestemmelser kun døde Bogstaver i Andelsmælkeriernes Love, fordi Mejeristerne, omend Smørret var mangelfuldt og Centrifugemælken ildesmagende, ikke kunde paa- pege, hvilke Interessenter der leverede god og hvilke daarlig Mælk. For at raade Bod herpaa søgte jeg allerede 1888*) her i *) Se „Vort Landbrug« 1888 S. 145 „Et Middel til at finde daarlig Mælk« og „Ugeskrift for Landmænd« 1888 S. 215 og 228 „Daarlig Mælk«.