Mælkeribruget i Danmark

Mælkebedømmelsesforeninger. 255 Spand og smage paa, samtidig med at Glasset fyldes ved Hjælp af den i Fig. 140 viste Blikøse. Det viste sig dog længe vanskeligt at faa Mælkebedømmelse almindelig gjennemført paa de danske Mælkerier. Mange Bestyrere gjorde sig vel ærlige Bestræbelser i saa Henseende, men som Regel fik de kun Utak for deres Arbejde, særlig fordi Formæn- dene og Bestyrelsesmedlemmerne ikke ydede dem den nødvendige Støtte overfor Andelshavere, der følte sig fornærmede, og det maatte derfor betegnes som et godt Fremskridt, at Statskonsulent Niels Pedersen, Struer, omsider fik System i Arbejdet ved i 1902, først i Ringkjøbing Amt, at faa oprettet en Mælkebedømmelses- forening, der snart fandt Efterligning i de fleste jydske og fynske Amter. — En saadan Mælkebedømmelsesforening er en Sammen- slutning af f. Ex. 20 Mælkerier med det Formaal at skaffe renere og bedre Mælk til Mælkenerne. Foreningen*) antager en Mælke- dommer, der rejser rundt til Mælkenerne for sammen med Be- styreren at bedømme den fra Andelshaverne leverede Mælk, udsende Bedømmelsesresultaterne til Producenterne og vejlede disse med Hensyn til Mælkens Forbedring. I de fleste Mælkebedømmelsesforeninger har man i Hoved- sagen bedømt Mælken alene efter Syn, Lugt og Smag, hvorved man hurtig fik Spandene betydelig forbedrede, hvad der allerede var et godt Fremskridt. Nogle Steder har man dog ogsaa benyt- tet Smudsbestemmelser**), Alkoholprøven***) og maaske ogsaa *) I de fleste Amter sortere Mælkebedømmelsesforeningerne under de stedlige Mejeriforeninger, og Virksomheden varetages som Regel af Repræsentanter for de deltagende Mælkerier. Repræsentantskabet vælger en Bestyrelse og en Formand, og Udgiften fordeles paa de deltagende Mælkerier i Forhold til Mælkemængden. **) Man kan lade et bestemt Rumfang Mælk, f. Ex. x/a Liter, afsætte sit Bund- fald, helst i et Spidsglas, der tillader en Undersøgelse af Bundfaldet, eller man kan filtrere et bestemt Kvantum Mælk igjennem en Vatskive, der da vil blive mere eller mindre snavset alt efter Mælkens Renhedsgrad. (Se Orla-Jensens Mælkeri-Bakteriologi S. 117). ***) Alkoholprøven kan udføres paa forskjellig Maade. Den tjener til øjeblikkelig Paavisning af daarlig Mælk og kan derfor benyttes i Mælkehandelen til strax ved Modtagelsen at frasortere den daarligste. — Mælk, der har en Syregrad af over 8,5 og endnu kun lugter svag syrlig, vil som Regel skille ad ved Tilsætning af det samme Rumfang 68 pCt. holdig Alkohol, og ved samme Prøve vil mange Slags abnorm Mælk, saasom Raamælk og Mælk fra