Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mælkens Kvalitet.
259
som Prof. Orla-Jensen har paavist, at Gjæringsprøven er en rent
kvalitativ Bedømmelse, og Reduktaseprøven en kvantitativ Bedøm-
melse, saaledes at disse to Prøver i Forening give Lejlighed til et
godt Indblik i Mælkens Flora.
Ved Bedømmelsen af de forskjellige Mælkeleverandørers
Mælk vil man ofte finde, at der kan være Grund til paa Produk-
tionsstedet at undersøge, om Fejlen ved Mælken skyldes en eller
flere Køer eller maaske tillige eller alene andre Aarsager, og det
vil i saa Tilfælde ofte være rigtigt, samtidig med at Forholdene
angaaende Renligheden paa Stedet, Foderets og Vandets Beskaf-
fenhed, Køernes Sundhedstilstand m. m. undersøges, ogsaa at
undersøge de enkelte Køers Mælk, idet man lader Malkerne
komme, ligesom ved Prøvemalkningen, med hver Kos Mælk for
sig til Undersøgelse og Prøveudtagning. I Tilfælde af ildesmagende
eller mistænkelig Mælk fra enkelte Køer bør vedkommende Malke-
spand efter at være tømt, skylles omhyggelig med frisk Vand,
forinden Malkeren gaar til den næste Ko. — For Transportens
Skyld kan det være nødvendigt at benytte Prøveflasker som den
S. 83 afbildede, hvor Koens Nummer kan skrives direkte paa
Flasken.
Imellem de Køer der give daarlig Mælk, kan man vente at
finde saadanne, der lide af alle mulige Skavanker — særlig Syg-
domme i Fordøjelsen, Børen og Yveret, — men ogsaa undertiden
med Sygdomme, man ikke skulde antage havde Indflydelse paa
Mælkeafsondringen. — Kan man ikke hos Koen paavise nogen
Aarsag til, at Mælken har været daarlig, bør Undersøgelsen gjen-
tages flere Dage i Træk for at se, om Fejlen ved Mælken mulig-
vis skyldtes en tilfældig Indblanding af Urenlighed eller „Brunst“.
Tyregale Køers Mælk er ofte daarlig.
Som Exempler paa Mælk af forskjellig Kvalitet, som den
almindelige Landmand bør have Kjendskab til, skal her omtales
Raamælk, salt Mælk og blodig Mælk, hvilke Fejl alene skyldes
Koen, medens Fejlene ved Mælken fra syge Køer, gammelmal-
kende Køer, samt tung Mælk og bitter Mælk dels kan hidrøre
direkte fra Køerne dels fra Mikroorganismer eller andre ydre
17*