Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Mælkens Kvalitet. 259 som Prof. Orla-Jensen har paavist, at Gjæringsprøven er en rent kvalitativ Bedømmelse, og Reduktaseprøven en kvantitativ Bedøm- melse, saaledes at disse to Prøver i Forening give Lejlighed til et godt Indblik i Mælkens Flora. Ved Bedømmelsen af de forskjellige Mælkeleverandørers Mælk vil man ofte finde, at der kan være Grund til paa Produk- tionsstedet at undersøge, om Fejlen ved Mælken skyldes en eller flere Køer eller maaske tillige eller alene andre Aarsager, og det vil i saa Tilfælde ofte være rigtigt, samtidig med at Forholdene angaaende Renligheden paa Stedet, Foderets og Vandets Beskaf- fenhed, Køernes Sundhedstilstand m. m. undersøges, ogsaa at undersøge de enkelte Køers Mælk, idet man lader Malkerne komme, ligesom ved Prøvemalkningen, med hver Kos Mælk for sig til Undersøgelse og Prøveudtagning. I Tilfælde af ildesmagende eller mistænkelig Mælk fra enkelte Køer bør vedkommende Malke- spand efter at være tømt, skylles omhyggelig med frisk Vand, forinden Malkeren gaar til den næste Ko. — For Transportens Skyld kan det være nødvendigt at benytte Prøveflasker som den S. 83 afbildede, hvor Koens Nummer kan skrives direkte paa Flasken. Imellem de Køer der give daarlig Mælk, kan man vente at finde saadanne, der lide af alle mulige Skavanker — særlig Syg- domme i Fordøjelsen, Børen og Yveret, — men ogsaa undertiden med Sygdomme, man ikke skulde antage havde Indflydelse paa Mælkeafsondringen. — Kan man ikke hos Koen paavise nogen Aarsag til, at Mælken har været daarlig, bør Undersøgelsen gjen- tages flere Dage i Træk for at se, om Fejlen ved Mælken mulig- vis skyldtes en tilfældig Indblanding af Urenlighed eller „Brunst“. Tyregale Køers Mælk er ofte daarlig. Som Exempler paa Mælk af forskjellig Kvalitet, som den almindelige Landmand bør have Kjendskab til, skal her omtales Raamælk, salt Mælk og blodig Mælk, hvilke Fejl alene skyldes Koen, medens Fejlene ved Mælken fra syge Køer, gammelmal- kende Køer, samt tung Mælk og bitter Mælk dels kan hidrøre direkte fra Køerne dels fra Mikroorganismer eller andre ydre 17*