Mælkeribruget i Danmark

260 Raamælk. Forhold, og endelig slimet Mælk, blaa Mælk, Ost i Fløden m. m., hvilke Fejl skyldes forskjellige Bakterier samt Mangel paa Afkøling. Raamælk (Kolostrum) kaldes den Mælk, som afsondres i de nærmeste Dage efter Kælvningen. Den viser sig i de fleste Hen- seender meget afvigende fra normal Mælk*)- — Farven er oftest rød eller rødlig gul. Vægtfylden er større end almindelig, ofte 1,060—1,070, og Reaktionen er oftest sur eller amphoter. Den har en ubehagelig, stærk dyrisk Lugt og karakteristisk, „raa“ Smag. Ved Kogning koagulerer den ligesom Hønseæggehvide. — Ind- holdet af Tørstof i Raamælk er ofte dobbelt saa stort som i almindelig nymalket Mælk, og dette skyldes særlig det store Ind- hold af Globulin og Albumin, der som omtalt S. 117 kun findes i ringe Mængde i normal Mælk. — Den store Uoverensstem- melse mellem de forskjellige Analyser, som forskjellige Kemikere angive af Raamælk, vidner om, hvor forskjellig Sammensætningen kan være. Variationerne ere saa store, at der fornuftigvis ikke kan være Tale om at angive nogen „Gjennemsnitsanalyse". Men som Regel finder man vistnok strax efter Kælvningen, at Raa- mælken har et meget lille Indhold af Mælkesukker (1—2 pCt.), et ret rigeligt Indhold af Fedt (5—9 pCt.) og et meget stort Ind- hold af Æggehvidestoffer (ofte 12—15 pCt.), nemlig foruden Kasein og Albumin en ret betydelig Mængde Globulin, der tilligemed Albuminet foraarsager Sammenløbningen ved Opvarmning. Endelig finder man et noget større end almindeligt Indhold af Aske, og disse Salte maa man tilskrive den afførende Virkning, som Raa- mælk er i Besiddelse af. Opsies Raamælk i et almindeligt Fad, afsætter den meget villig sin Fløde, som bliver karakteristisk rødgul og indeholder alt Farvestoffet, medens den nedenunder værende Skummetmælk af Udseende omtrent ligner almindelig Skummetmælk, men røber sin særegne Sammensætning ved Sammenløbning, saasnart den opvarmes. — Hos de fleste Køer forandrer Raamælken i Løbet af 1—2 Dage Farve og Sammensætning, saaledes at den efter- haanden nærmer sig til almindelig Mælk. Undertiden kan man *) Se Mælkeritidende 1909 S. 615—20 „Undersøgelser af Raamælk“ af Jørg. Petersen, Ladelund Laboratorium.