Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Salt Mælk. 261 endnu 10—15 Dage efter Kælvningen i Mælken spore lidt af den for Raamælk karakteristiske Farve og Smag, men oftest varer Overgangen dog kun 4—5 Dage, og det kan træffe, at Mælken fra enkelte Køer kan være normal allerede 3—4 Dage efter Kælvningen. Den naturlige Anvendelse af Raamælken er at være Næring for den nyfødte Kalv, og er der mere, end den kan drikke, er det et indholdsrigt Fødemiddel at anvende i Husholdningen og særlig værdifuldt til Bagning. — I Mælkerierne er Raamælk der- imod ikke vel set. Kommer der en større Mængde deraf i Oste- karret, vil Osten ikke gjære paa almindelig Vis, men vedbliver undertiden i Ostekammeret at beholde „de skarpe Kanter" — eller bliver ofte helt mislykket. Og for Smørproduktionen anses Raamælken for at være uheldig, blandt andet ved at foraarsage Uregelmæssighed i Syrningen og Farvningen, og den vil ofte kunne foranledige Paabrænding i Pasteuriseringsapparaterne. — Interessenterne i Andelsmælkerierne maa i Reglen beholde Raa- mælken hjemme, „saalænge den er rød“. Oftest opsies den i Fade, Fløden kjærnes med Lethed til Husholdningsbrug, og Skummet- mælken anvendes til Madlavning eller til Grisene. — I Alminde- lighed er man paa Mælkerierne ikke betænkelig ved at modtage Mælken, naar Farven er bleven normal. Salt Mælk træffes ikke sjælden, naar man undersøger en- kelte Køers Mælk. I omstaaende Tabel meddeles en Sammenstil- ling af Analyser, der ere udførte i Prof. Steins Laboratorium af Prøver, jeg har foranlediget indsendte fra to Herregaarde for at faa undersøgt Sammensætningen af salt Mælk. —Jeg var tilkaldt formedelst Vanskeligheder ved Smørproduktionen. Og Prøverne udpegedes strax paa Malkepladsen som salte og ved den senere Undersøgelse som „raadne og stinkende i Stedet for sure“ — Da Prøverne viste sig at indeholde Salt (Klor-Natrium) i stor, men variabel Mængde, ere de ordnede efter stigende Indhold af Klor; men dermed vise de sig samtidig at være ordnede efter aftagende Procentindhold af Fedt (og Mælkesukker), aftagende Procentindhold af Fosforsyre og omtrent efter aftagende Vægt- fylde. Reaktionen er svag alkalisk ved alle de Prøver, som ere salte og fattige paa Fedt og Fosforsyre.