Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Salt Mælk.
261
endnu 10—15 Dage efter Kælvningen i Mælken spore lidt af den
for Raamælk karakteristiske Farve og Smag, men oftest varer
Overgangen dog kun 4—5 Dage, og det kan træffe, at Mælken
fra enkelte Køer kan være normal allerede 3—4 Dage efter
Kælvningen.
Den naturlige Anvendelse af Raamælken er at være Næring
for den nyfødte Kalv, og er der mere, end den kan drikke, er
det et indholdsrigt Fødemiddel at anvende i Husholdningen og
særlig værdifuldt til Bagning. — I Mælkerierne er Raamælk der-
imod ikke vel set. Kommer der en større Mængde deraf i Oste-
karret, vil Osten ikke gjære paa almindelig Vis, men vedbliver
undertiden i Ostekammeret at beholde „de skarpe Kanter" —
eller bliver ofte helt mislykket. Og for Smørproduktionen anses
Raamælken for at være uheldig, blandt andet ved at foraarsage
Uregelmæssighed i Syrningen og Farvningen, og den vil ofte
kunne foranledige Paabrænding i Pasteuriseringsapparaterne. —
Interessenterne i Andelsmælkerierne maa i Reglen beholde Raa-
mælken hjemme, „saalænge den er rød“. Oftest opsies den i Fade,
Fløden kjærnes med Lethed til Husholdningsbrug, og Skummet-
mælken anvendes til Madlavning eller til Grisene. — I Alminde-
lighed er man paa Mælkerierne ikke betænkelig ved at modtage
Mælken, naar Farven er bleven normal.
Salt Mælk træffes ikke sjælden, naar man undersøger en-
kelte Køers Mælk. I omstaaende Tabel meddeles en Sammenstil-
ling af Analyser, der ere udførte i Prof. Steins Laboratorium af
Prøver, jeg har foranlediget indsendte fra to Herregaarde for at
faa undersøgt Sammensætningen af salt Mælk. —Jeg var tilkaldt
formedelst Vanskeligheder ved Smørproduktionen. Og Prøverne
udpegedes strax paa Malkepladsen som salte og ved den senere
Undersøgelse som „raadne og stinkende i Stedet for sure“ —
Da Prøverne viste sig at indeholde Salt (Klor-Natrium) i stor,
men variabel Mængde, ere de ordnede efter stigende Indhold af
Klor; men dermed vise de sig samtidig at være ordnede efter
aftagende Procentindhold af Fedt (og Mælkesukker), aftagende
Procentindhold af Fosforsyre og omtrent efter aftagende Vægt-
fylde. Reaktionen er svag alkalisk ved alle de Prøver, som ere
salte og fattige paa Fedt og Fosforsyre.