Mælkeribruget i Danmark

264 Koldtung og kotung Mælk. Sidstnævnte vil rimeligvis altid give den friske Mælk alkalisk Reaktion, som Blodserum stadig udviser, medens Raamælk oftest reagerer sur. Og ved Henstilling i Prøveglas vil den blodblandede Mælk vise normal Fløde og rødt Bundfald af Blodkorn, medens Raamælken vil vise rød Fløde, men intet rødt Bundfald. — Blodet kan hidrøre dels fra Yverets Indre og dels fra Saar og Sprækker udvendig paa Patten. Særlig i sidstnævnte Tilfælde er Koen ofte vanskelig at malke, fordi Saarene brydes itu, saasnart man tager haardt om Patten. Under saadanne Forhold kan det være hen- sigtsmæssigt, samtidig med at Saaret smøres med lægende Salve eller usaltet Smør, at benytte et Malkerør, Mælkekatheter (se S. 54, Fig. 19), der forsigtig stikkes op i den daarlige Patte, saa Mælken kan løbe ud derigjennem, og Saaret kan faa Tid til at læges. Men denne Fremgangsmaade bør kun nødtvungent anvendes og altid med stor Forsigtighed, idet Patten let beskadiges indvendig, og Yverbetændelse kan fremkaldes ved, at Urenheder føres med Røret op i Mælkekammeret. Tung kaldes den Mælk, der er langsom, sen, tung til at bære Fløden op. — Længe har det været kjendt, at Mælk, der efter Malkningen blev transporteret saa langt, at den blev kold, tabte Evnen til at afsætte ret megen Fløde, — blev koldtung*) —, og heri laa for en Del Aarsagen til, at det tidligere ikke alminde- lig kunde betale sig at bringe de smaa Producenters Mælk sam- men til Fællesmælkerier for Produktion af Smør. Men da Koldt- vands- og Issystemet begyndte at blive indført paa Mælkerier i Landets forskjellige Egne, viste der sig en indtil da ukjendt Egen- skab særlig hos gammelmalkende Køers Mælk, som Docent Fjord gav Betegnelsen „kotung“. — Det viste sig navnlig hen paa Efter- aaret, at Ismælkerier, der gjennem flere Maaneder havde arbejdet tilfredsstillende, fik et meget for lille Smørudbytte. Professor Storch**) analyserede Mælken og fandt, at den var rig nok paa Fedt, men at dette Fedt blev for en stor Del i Skummetmælken og for en mindre Del i Kjærnemælken. Man søgte forgjæves at *) Betegnelserne „koldtung“ og „kotung11 skyldes begge Docent Fjord. **) S. var dengang Analytiker i Prof. Steins Laboratorium og havde allerede i flere Aar beskjæftiget sig med Mælkeundersøgelser. — Kjærnemælken inde- holdt indtil 1,68 pCt. Fedt, hvilket er c. 4 Gange saa meget som normalt.