Mælkeribruget i Danmark

Kotung Mælk. 265 faa Rede paa, om det var Græsningen eller Fodringen, der havde Skylden, og om hvorledes man lettest skulde udvinde en tilfreds- stillende Mængde Smør af Mælken. Da Docent Fjords Assistent efter daværende Etatsraad Tes- dorpfs Raad holdt Gammelmalkernes Mælk for sig selv, viste det sig, at det var kun denne, der var tung, medens Nykælvernes Mælk var normal. Gammelmalkernes Mælk var saa „tung“, at Smørudbyttet efter Issystemet ved 12 Timers Skumning ikke blev meget mere end Halvdelen af Smørudbyttet efter Bøttesystemet, og selv om Mælken henstod til Flødeafsætning i Isvand i 36 Timer, blev Resultatet dog meget utilfredsstillende. Senere, nemlig 1892, har den norske Kemiker, Professor Woll ved Forsøgsstationen i Madison i Wisconsin, ved Maaned efter Maaned at undersøge samme Køers Mælk gjennem hele Malkeperioden paavist, at naar Koen bliver gammelmalkende, bliver Mælken mere og mere fattig paa store Fedtkugler, men rig paa smaa Kugler*). — Den kemiske Analyse kan vise en endog tiltagende Fedtprocent, men ved rolig Henstand i høje Glas eller Spande foregaar Flødeafsætningen mere og mere langsomt og ufuldstændig, alt eftersom Koen nærmer sig Goldperioden, fordi de smaa Fedtkugler have „tungt« ved at bane sig Vej opad gjennem Mælkevædsken, — et Forhold, der er blevet yderligere belyst ved Gaulin’s Fremstilling af homogeniseret Mælk (se S. 91), hvor Knusning af de store Fedtkugler fører til, at Mælkens Fløde- afsætning helt umuliggjøres, medens Mælkens kemiske Sammen- sætning forbliver uforandret. Det var særlig paa Herregaardsmælkerierne, hvor man om Efteraaret ofte havde forholdsvis mange Gammelmalkere, at man maatte tage Hensyn til den kotunge Mælk, idet den ved Opsining i de høje Spande i Vand- og Ismælkerierne kun meget ufuld- stændig afsatte sin Fløde. — Forsøgene viste, hvad Erfaringen senere fuldtud bekræftede, at et ret tilfredsstillende Smørudbytte i saa Tilfælde kan naas ved at gaa over til Mælkekjærning eller ved at tage Gammelmalkernes Mælk fra til Opsining i Bøtter, medens Nykælvernes Mælk kan behandles tilfredsstillende efter Issystemet. I Dampcentrifugemælkerier vil som Regel hverken den kold- Se Ugeskrift for Landmænd 1893 S. 166, „Fedtkuglernes Størrelse« af B. B.