Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
268 Gammelmalkende Køers Mælk. ske ved at fratage dem alt Kraftfoderet eller sætte dem over fra en saftig til en tør Græsning, — des bedre Malkere blive de efter Kælvningen. — Om Goldningen bør foregaa senest 6 Uger før Kælvningen eller senest, naar den daglige Mælkeydelse bliver mindre end 3 kg, derom kan ikke gives nogen almindelig Regel. Mange af de jydske Kvier vil det være urigtigt at golde, førend de „gaa golde af sig selv“, og stærkt malkende ældre Køer kunne ofte give mere end 3 kg Mælk daglig, som dog er ildesmagende. Der er ikke andet at gjøre end med nogle Dages Mellemrum at smage paa Mælken og ved Hensætning af en Prøve til Fløde- afsætning og Syrning at undersøge Mælken fra hver enkelt Ko, som har mindre end 2—3 Maaneder tilbage til Kælvningen. For nogle Køers Vedkommende vil det rette Tidspunkt for Goldningen vise sig at falde sammen med en forholdsvis hurtig og stor Ned- gang i den daglige Mælkemængde, f. Ex. i Løbet af faa Dage fra 5 til 3 kg eller fra 2 til 1 kg. Gammelmalkende Køers Mælk er ingenlunde altid fed. Af ukyndige Mælkerifolk er der ofte blevet udtalt den Mening, at Gammelmalkerne give fed Mælk og simpelt Smør* *), og nogle synes endog at ville paastaa, at fed Mælk i Almindelighed giver simplere Smør end mager Mælk, — sligt er simpelthen løs Tale, der kun røber Ukjendskab til de virkelige Forhold. — Sandheden synes at være, at det ved alene gammelmalkende Køers Mælk ofte er vanskeligt at faa Syrningen til at lykkes og fremstille fint Smør, fordi nogle af Køerne give alkalisk og ildesmagende Mælk og burde goldes. Og endvidere viser det sig ofte særlig i Efter- aarsmaanederne, at nogle Gammelmalkere give fed Mælk; men dette hænger sammen med den paa denne Tid faldende Varme- grad og løsgaaende Drift, medens Køerne pleje at staa bundne, eller det hidrører fra andre uænsede Aarsager. — Men under- Koen endnu staar i nogenlunde god Mælkeydelse. Er Koen derimod tæt ved at blive gold og giver daglig kun f. Ex. 5 kg Mælk, vil det vistnok i Reglen betale sig bedst først at golde den helt og derefter at begynde Fed- ningen. *) Det er af Kemikere paavist, at i nogle Tilfælde aftager Mælkefedtets Ind- hold af flygtige Syrer mod Malkeperiodens Slutning, men deraf at drage den Slutning, at Smørret af gammelmalkende Køers Mælk altid skal være simpelt, turde være overilet.