Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
268
Gammelmalkende Køers Mælk.
ske ved at fratage dem alt Kraftfoderet eller sætte dem over fra
en saftig til en tør Græsning, — des bedre Malkere blive de
efter Kælvningen. — Om Goldningen bør foregaa senest 6 Uger
før Kælvningen eller senest, naar den daglige Mælkeydelse bliver
mindre end 3 kg, derom kan ikke gives nogen almindelig Regel.
Mange af de jydske Kvier vil det være urigtigt at golde, førend
de „gaa golde af sig selv“, og stærkt malkende ældre Køer kunne
ofte give mere end 3 kg Mælk daglig, som dog er ildesmagende.
Der er ikke andet at gjøre end med nogle Dages Mellemrum at
smage paa Mælken og ved Hensætning af en Prøve til Fløde-
afsætning og Syrning at undersøge Mælken fra hver enkelt Ko,
som har mindre end 2—3 Maaneder tilbage til Kælvningen. For
nogle Køers Vedkommende vil det rette Tidspunkt for Goldningen
vise sig at falde sammen med en forholdsvis hurtig og stor Ned-
gang i den daglige Mælkemængde, f. Ex. i Løbet af faa Dage fra
5 til 3 kg eller fra 2 til 1 kg.
Gammelmalkende Køers Mælk er ingenlunde altid fed. Af
ukyndige Mælkerifolk er der ofte blevet udtalt den Mening, at
Gammelmalkerne give fed Mælk og simpelt Smør* *), og nogle
synes endog at ville paastaa, at fed Mælk i Almindelighed giver
simplere Smør end mager Mælk, — sligt er simpelthen løs Tale,
der kun røber Ukjendskab til de virkelige Forhold. — Sandheden
synes at være, at det ved alene gammelmalkende Køers Mælk
ofte er vanskeligt at faa Syrningen til at lykkes og fremstille fint
Smør, fordi nogle af Køerne give alkalisk og ildesmagende Mælk
og burde goldes. Og endvidere viser det sig ofte særlig i Efter-
aarsmaanederne, at nogle Gammelmalkere give fed Mælk; men
dette hænger sammen med den paa denne Tid faldende Varme-
grad og løsgaaende Drift, medens Køerne pleje at staa bundne,
eller det hidrører fra andre uænsede Aarsager. — Men under-
Koen endnu staar i nogenlunde god Mælkeydelse. Er Koen derimod tæt
ved at blive gold og giver daglig kun f. Ex. 5 kg Mælk, vil det vistnok i
Reglen betale sig bedst først at golde den helt og derefter at begynde Fed-
ningen.
*) Det er af Kemikere paavist, at i nogle Tilfælde aftager Mælkefedtets Ind-
hold af flygtige Syrer mod Malkeperiodens Slutning, men deraf at drage
den Slutning, at Smørret af gammelmalkende Køers Mælk altid skal være
simpelt, turde være overilet.