Mælkeribruget i Danmark

Køer med syge Yvere giver daarlig Mælk. 271 dommen, og Mælken fra disse syge Kjertier er særlig rig paa Tuberkelbaciller, s aa findes saadanne ogsaa i Mælken*) fra den sunde Del af Yveret. Af omstaaende Tabel fremgaar det dernæst, at medens Mælken fra de tuberkuløse Kjertier efterhaanden under Sygdommens Fremadskriden mister det mælkeagtige Udseende og bliver en stærk alkalisk, gulbrun, næsten gjennemsigtig Vædske, saa forandrer ogsaa samtidig Mælken fra den sunde Del af Yveret sig; men den bliver efterhaanden af Udseende som Fløde og Mælkekanalen, og at de angrebne Individer i Reglen i Løbet af nogle Maaneder afmagres stærkt og dø. I Betragtning heraf og af den store Smitte- fare ved den tuberkuløse Mælk, vil Koens Ejer i Reglen lide mindst Tab ved at slagte Koen, saasnart Sygdommen konstateres. — Mælken bør for Smittens Skyld under ingen Omstændigheder malkes paa Staldgulvet. — Tuberkulosen angriber sædvanlig fra først af kun en af Yverets Kjertier, hyppigst en af de bageste, sjælden ere allerede tidlig to Kjertier angrebne. Kjertlen svulmer op og bliver fastere, men ikke øm, og Almenbefindendet er ikke kjendelig forstyrret. Hævelsen kan i Løbet af faa Dage blive ret betydelig, men den kan ogsaa tage mere langsomt til; i Almindelighed er den strax udviklet over næsten hele Kjertlen, men undertiden er den dog set at begynde paa et mere begrænset Parti og altsaa at vise sig som en Knude. Ejendommeligt er det, at der fra dette stærkt svulne Yver i Be- gyndelsen afsondres en tilsyneladende normal Mælk, medens ved almindelig Yverbetændelse Mælken strax er forandret (vandet, sammenløben, fnugget eller klumpet). — Dannelse af Bylder, der som bekjendt ved sædvanlig Yverbetændelse er særdeles almindelig, ses ved Tuberkulosen meget sjæl- dent. — Naar det er en af de bageste Kjertier, der er angreben, kan man allerede tidlig erkjende en Hævelse af den Lymfekjertel, som ligger umid- delbart ovenfor Yveret, og denne Kjertel, hvis bageste Ende man kan se og føle gjennem Huden i Mellemkjødet, naar ofte en overordentlig betydelig Størrelse, saaledes at den trykker Yveret stærkt nedad. Den syge Kjertel giver i Almindelighed en mindre Mængde Mælk end før; men dette er dog ikke altid Tilfældet.'— Naar Sygdommen har bestaaet i nogen Tid, begynder Mælken fra den angrebne Kjertel at for- andres, idet den bliver tyndere, og der viser sig smaa Fnug deri; efter- haanden forsvinder det mælkeagtige Udseende ganske, og der afsondres nu kun en tynd, gullig, uklar, let fnugget slimet Vædske ofte i rigelig Mængde. Det Tidspunkt, paa hvilket Forandringen indtræder, kan være noget for- skjelligt; men som Regel vil man dog finde, at det mælkeagtige Udseende bevares i omtrent en Maanedstid. *) Ifølge Lov af 14A 1893 § 11 blev det forbudt at afhænde Mælken af Køer, der lide af Yvertuberkulose, saavelsom at anvende den til Menneskeføde eller til Tilvirkning af Levnedsmidler. Den maa kun bruges i kogt Tilstand til Kreaturføde.