Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
274
Bitter Mælk.
Vis. Mange fremkalde saaledes en meget betydelig Svulst i Yveret,
give ikke (eller ikke hurtig) materieagtigt Sekret, nogle give An-
ledning til Bylder i Yveret, andre helbredes hurtig o. s. v. —
Hyppigst synes det at være runde Bakterieformer, der fremkalde Yver-
betændelse, men i nogle Tilfælde viste Bakterierne sig at være stavformede,
altsaa Baciller. — Og angaaende Mælkens Kvalitet er det i nogle Tilfælde
paafaldende, at den kan beholde det mælkeagtige Udseende, men røber sin
Daarlighed dels ved hurtig selv at løbe sammen og dels ved at bringe anden
Mælk, hvori den blandes, til at syrne eller i andre Tilfælde blive tyk, som
om den var paavirket af Løbe, saa hurtig, at dens Anvendelighed og Værdi
er betydelig formindsket. — For Levering af god, frisk Mælk er det derfor en
nødvendig og berettiget Fordring, at Mælk fra syge Yvere ikke maa malkes
imellem. Saadan Mælk maa, for ikke at overføre Smitten til de andre Køer,
malkes sidst og ikke malkes paa Gulvet, men samles i en Spand for sig selv,
koges grundig og derefter anvendes til Svineføde. — At blande Mælken fra de
syge Yvere, særlig fra de angrebne Patter, i den øvrige Mælk til et Mælkeri,
vil selvfølgelig være aldeles uforsvarligt og kan uden Tvivl ofte foraarsage
Mælkeriet et større Tab, end om Mælken var forfalsket ved Tilsætning af
samme Mængde Vand.
Bitter Mælk har nogle Steder i Landet ofte foraarsaget
Vanskeligheder ved Kjærningen. Fejlen synes i nogle Tilfælde at
være tilstede i Mælken i Malkningsøjeblikket og tilskrives da dels
visse Planter, dels Abnormitet eller sygelig Tilstand hos Koerne.
Særlig siges gammelmalkende Køer ofte at give bitter Mælk, hvilket
jeg dog kun af og til har iagttaget. Derimod har jeg stødt paa
nogle Tilfælde af meget bitter Mælk, der har maattet tilskrives
dels sygelig Tilstand og dels individuelle Egenskaber hos enkelte
Køer, der, som nogle Exempler tyde paa, synes at være arvelige.
Mælken har i saadanne Tilfælde smagt lidt aparte, men ikke
fremtrædende bitter, strax ved Malkningen og er ved Henstand
til Flødeafsætning eller ved Opvarmning til Syrning bleven i høj
Grad bitter, medens Mælken fra andre Køer i samme Stald og
paa samme Foder har været afgjort fri for Fejlen, og denne er
fulgt med vedkommende Ko efter Salg og Flytning til en helt
hed og Udfald synes at være afhængig af, hvorvidt Bakterierne vedblivende
leve og formere sig i Yveret og eventuelt forhærde eller destruere Kjertlen
eller de hurtig dø ud, i hvilket Tilfælde fuldstændig Helbredelse indtræder
nogen Tid efter. — Bakterierne synes i det mindste i enkelte Tilfælde
kun indirekte at være Skyld i Betændelsen, idet denne fortrinsvis frem-
kaldes af Bakteriernes Omdannelsesprodukter af Mælken.