Mælkeribruget i Danmark

Rød Mælk. — Ost i Fløden. 277 igjennem og hænger som lang Slim fra Sien ned i Tønden. Er ingen anden Fejl til Stede, lykkes Smørproduktionen i Reglen ret godt; men „Flødesalg" er undertiden umuligt. Sygdommen kan sandsynligvis med Held bekæmpes ved Opvarmning af Mælken til 70° C. og modarbejdes almindelig bedst ved størst mulig Ren- lighed, Bestræbelser i Retning af at holde kold og tør Luft i Lokalerne og hyppig Omkalkning af disse. Blaa Mælk kaldes en ejendommelig Mælkefejl, der skyldes en bestemt Bakterie, hvis Form er vist i Fig. 147. Fejlen viser sig ved Mælk, der henstaar længere Tid til Flødeafsætning i Bøtter eller Fade, som Pletter paa Fløden af graa eller mere eller mindre intensiv blaa Farve, der synes at fremtræde stær- kest, naar der samtidig er andre Bakterier tilstede, som gjøre Mælken svagt syrlig. — I Udlandet, f. Ex. i Tyskland, er paavist andre Bakterieformer, der gjøre Mælken rød., saasom Micrococcus prodigiosus, der fremkalder intensive røde Pletter paa Fløden, medens andre Micrococcer ere paaviste at være Aarsag til gule og orangefarvede Pletter paa Fløde og Mælk. — Alle disse Fejl synes kun at optræde, naar Mælken henstaar længere Tid i fugtige og varme Lokaler, hvor vedkommende Bakterier findes. Ved hurtig Behandling af Mælken paa Centrifuge eller ved Flødeafsætning i Isvand, komme Fejlene ikke til Udvikling. » Ost i Fløden er en Mælkesygdom, der om Sommeren har forvoldt Tab i Bøttemælkerier ved at bringe Mælken til at løbe sammen i Bøtterne saa hurtig, at den ikke faar Tid til at bære ret megen Fløde op. Mælkeforbruget kan under saadanne Forhold stige til 40—50 kg Mælk til ét kg Smør. Mælken bliver ikke sur i Bøtterne, men tyk, og særlig afsætter der sig hurtig et svampet, hvidt, osteagtigt Bundfald. Naar Sygdommen er synderlig frem- skreden, kan Skummetmælken „ikke holde at koge, fordi den brænder paa“ — siger Kokkepigen*). Professorerne Segelcke og Storch, der havde Lejlighed til at undersøge Forholdene paa Nakkebølle, hvor den optraadte 4 Somre i Rad fra Maj til September, fandt, at Sygdommen af og til for- *) Undertiden maa endog derfor Morgenmælken udleveres til Kogning af Middagsmaden, efterat Aftenmælken kun 15—16 Timer gammel er forsøgt. — Paa en Herregaard bemærkede jeg, at Herskabspigen flere Dage i Træk var tilfreds med det Maal Mælk, Folkekokkepigen „brændte paa“. Ved nær- mere Undersøgelse viste det sig, at førstnævnte kogte Mælken i en flad, emailleret Gryde og „rørte i den, for at den ikke skulde svies", medens sidstnævnte fyldte en stor, dyb Kjedel med Mælk og fyrede stærkt uden at røre i Mælken.