Mælkeribruget i Danmark

276 Slimet Mælk. Fig. 146 fremstiller saaledes en Bakterieart, der af Professor Storch i 1889 blev isoleret fra en Prøve Fløde, der var indsendt fra en Gaard i Nordsjælland. I steriliseret Mælk eller Valle voxer den meget livlig under stærk Kulsyreudvikling, der som talrige smaa Luftblærer uafbrudt i flere Dage stige op gjennem Vædsken. Den syrner og sammenløber Mælk, og Koagulet er gjennemfuret af Luftkanaler. Den meddeler Mælk og Valle en stærk slimet Fig. 146. „En slimet Mælks“ Bakterie, som aldrig voxer i Kjæder. Cellens Form i Reglen oval, men lige efter Delingen næsten kuglerund og noget større end de fleste andre Syrebakterier. Ved længere Tids Dyrkning i Gelatine synes den efterhaanden at miste Evnen til at sammenløbe Mælk. — Forstørrelsen 1186 Gange liniær. V. Storch. Fig. 147. „Blaa Mælks11 Bakterie. Oprindelig isoleret i Kochs Laboratorium i Berlin, men omsaaet gjentagne Gange i Forsøgslaboratoriet paa Rolighedsvej. Blaamælks Bakterien (Bacillus cyanogenus) er hidtil ikke iagttaget eller idetmindste ikke bakteriologisk paavist i Mælk fra danske Mælke- ner. — Forst. 1090. Mikrofotograf! ved V. Storch. Beskaffenhed, og selv Mælkesukkeropløsninger, forsynede med lidt Kjødextrakt og Pepton, omdannes ved denne Bakterie til en sejg, slimet Vædske. Men det er ogsaa vist, at slimet Mælk kan fremkaldes af forskjellige andre Bakterieformer, der udvikle sig paa fra hinanden afvigende Maader og give Mælken og Fløden noget varierende Egenskaber. — Det er hyppigst i August Maaned, at Sygdommen viser sig; og i Reglen mærker man den først ved, at Fløden under Opsiningen i Flødetønden løber noget langsomt dyppede en af deres Venner i Finland en Stump Tøj i „Långmj61k“, tørrede Tøjet og sendte det i et Brev til Amerika, hvor det blev lagt i Mælk, som til Modtagernes Glæde viste sig hurtig at omdannes til deres længe savnede „Livret".