Mælkeribruget i Danmark

278 Smør i Mælken. svandt nogle Dage og derefter tog fat med fornyet Styrke, — at den ikke optraadte, medmindre der var en vis Temperatur i Lokalerne, og at den ikke udviklede sig, naar Mælken strax efter Malkningen afkøledes ved at sættes i rindende koldt Vand eller i Isvand. — I Ismælkerierne mærkedes Sygdommen „Ost i Fløden" da heller ikke; men i Centrifugemælkerierne optraadte den atter og undertiden med stor Voldsomhed. Naar Fløden efter Centri- fugeringen sloges i Flødetønden, udskiltes Osten efter kort Tids Forløb dels som et svampet Lag paa Bunden og dels som store runde Klumper og i andre Tilfælde som sejge Fnug i den næsten klare Valle. — Smørret er under saadanne Forhold ikke vanske- ligt at faa kjærnet og har som friskt ikke nogen særlig daarlig Smag, men Udbyttet er ikke stort, og Smørret bliver ofte broget og uholdbart. Ved Forsøgene, hvor det blandt andet mærkeligt nok viste sig, at de røde Køers Mælk syntes mere modtagelig for „Ost i Fløden" end de sortbrogede Jyders Mælk, lykkedes det imidlertid snart Docent Fjord at faa paavist, at Syg- dommen modarbejdes med Held med stærk Afkøling af Fløden strax efter Centrifugeringen og ved først at foretage Opvarmning igjen nogle Timer senere, samtidig med at Syrning indledes ved Tilsætning af Kjærnemælk eller god ny Syre. — Senere har det ofte vist sig i Praxis, at hvor Sygdommen optræder i væsentlig Grad, der maa man enten centrifugere strax efter Malkningen og der- efter afkøle Fløden stærkt, eller Mælken maa afkøles stærkt strax efter Malk- ningen, for at kunne taale at henstaa Natten over og først centrifugeres om Morgenen. — „Ost i Fløden" er endnu ikke bakteriologisk undersøgt; men der synes ikke at kunne være Tvivl om, at Sygdommen skyldes Mikroorganismer, og at den ytrer sig noget forskjellig paa forskjellige Mælkerier, hidrører rimelig- vis fra, hvilke andre Mikroorganismer der samtidig fortrinsvis findes i Mælken. „Smør i Mælken« har jeg ofte stødt paa i Jylland, og ogsaa paa Sjælland har jeg af og til set denne Fejl, som viser sig ved, at man ved Indvejningen finder mindre eller større Smørkugler svømmende ovenpaa den varme Morgenmælk, medens samme Leverandørs Middags- og Aftenmælk ikke synes at fejle noget. Fjærnes ved gentagen Sining de i Reglen graalige Smørkorn, mærker man ikke videre Ulemper end Smørtabet; men nogle Exempler tyde paa, at Smørmængden undertiden kan øges stærkt under Centrifugeringen*). — Forholdet synes at være det, at i *) Paa et af de mindre Andelsmælkerier ved Varde traf jeg i Slutningen af April 1887 blandt andre Mælkefejl ogsaa „Smør i Mælken" fra nogle af