Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rustne Spande giver Mælken talget Afsmag.
279
nogle Tilfælde foregaar en delvis Kjærning saa let, at Vognens
Rystning er tilstrækkelig til at fremkalde en vis Smørdannelse i
den varme Morgenmælk, men ikke i de afkølede ældre Maal, og
„Sygdommen" modarbejdes vistnok bedst ved at afkøle Mælken
strax efter Malkningen, saaledes at den kan blive nogenlunde kold,
forinden den rystes under Kjørselen.
Rustne Spande, Sier, Flødetønder m. m. kunne bevirke, at
Mælken eller Fløden faar en modbydelig Lugt og stærk „talget“
Afsmag. — Paa Mælkerierne har man ofte haft et daarligt Øje
til de rustne Transportspande, fordi man har ment, at de, bulede
og ujævne som de i Reglen ere, skulde være særlig vanskelige
at gjøre rene. Ved Undersøgelser*), som jeg i Sommeren 1894
Interessenterne i nærmeste By, medens de fjærnere boende Interessenters
Mælk fortrinsvis led af andre Fejl. Smørret kunde ikke tilbageholdes af
Mælkesien, men ved Siningen af Fløden fik vi en Spand fuld af Smør og
stiv Skum, der ikke kunde komme gjennem Flødesien. Blikspanden
stilledes i 24° C. varmt Vand, og under Omrøring med den almindelige
Fløderører samledes „Smørret" i et Par Minutter. Spanden flyttedes over i
koldt Vand, og 3 A Kvint Farve tilsattes, hvorefter Smørret i Løbet af faa
Minutter samledes til en Klump paa ca. 5 kg, som æltedes og saltedes paa
Æltemaskinen; men som ved gjentagne Æltninger svandt til 37a kg Smør,
som havde en underlig kornet Konsistens og noget vammel Smag, og som
solgtes til Kromanden for 136 Øre pr. kg. — Lignende Forhold har jeg set
paa andre Andelsmælkerier. p- Før min Ankomst havde man kastet „alt
Ostevæsenet“ i Affaldstønden til Svinene, men da jeg ved at smage paa
det mærkede, at det smeltede i Munden, var det, at jeg prøvede paa „at
kjærne det sammen." For at faa Sagen yderligere belyst sendte jeg en
Krukkefuld af den kornede hvide Masse, der blev i Flødesien, til Professor
Steins Laboratorium, hvor den viste sig at have følgende Sammensætning:
Fedt..........................57,iø pCt.
Æggehvidestoffer............... l)Oø —
Kvælstoffri Stoffer............. ijU —
Uorganiske Stoffer............. 0,20 —
Vand...........................40,41 —
Og deraf fremgaar, at det er en smøragtig og ikke en osteagtig Masse, som
ubetinget bør anvendes i Husholdningerne til Føde for Mennesker og ikke
bør blandes i Svineføden.
*) Se „Mcelkeritidende“ 1894 S. 601. — Enhver kan let lære Smagen at kjende
ved at hælde noget af samme gode Mælk i to Glas og røre i det ene med
et Par Stumper rustent Baandjærn eller nogle rustne Søm. I Løbet af nogle
Timer vil der vise sig stor Forskjel paa Mælken i de to Glas.