Mælkeribruget i Danmark

Rustne Spande giver Mælken talget Afsmag. 279 nogle Tilfælde foregaar en delvis Kjærning saa let, at Vognens Rystning er tilstrækkelig til at fremkalde en vis Smørdannelse i den varme Morgenmælk, men ikke i de afkølede ældre Maal, og „Sygdommen" modarbejdes vistnok bedst ved at afkøle Mælken strax efter Malkningen, saaledes at den kan blive nogenlunde kold, forinden den rystes under Kjørselen. Rustne Spande, Sier, Flødetønder m. m. kunne bevirke, at Mælken eller Fløden faar en modbydelig Lugt og stærk „talget“ Afsmag. — Paa Mælkerierne har man ofte haft et daarligt Øje til de rustne Transportspande, fordi man har ment, at de, bulede og ujævne som de i Reglen ere, skulde være særlig vanskelige at gjøre rene. Ved Undersøgelser*), som jeg i Sommeren 1894 Interessenterne i nærmeste By, medens de fjærnere boende Interessenters Mælk fortrinsvis led af andre Fejl. Smørret kunde ikke tilbageholdes af Mælkesien, men ved Siningen af Fløden fik vi en Spand fuld af Smør og stiv Skum, der ikke kunde komme gjennem Flødesien. Blikspanden stilledes i 24° C. varmt Vand, og under Omrøring med den almindelige Fløderører samledes „Smørret" i et Par Minutter. Spanden flyttedes over i koldt Vand, og 3 A Kvint Farve tilsattes, hvorefter Smørret i Løbet af faa Minutter samledes til en Klump paa ca. 5 kg, som æltedes og saltedes paa Æltemaskinen; men som ved gjentagne Æltninger svandt til 37a kg Smør, som havde en underlig kornet Konsistens og noget vammel Smag, og som solgtes til Kromanden for 136 Øre pr. kg. — Lignende Forhold har jeg set paa andre Andelsmælkerier. p- Før min Ankomst havde man kastet „alt Ostevæsenet“ i Affaldstønden til Svinene, men da jeg ved at smage paa det mærkede, at det smeltede i Munden, var det, at jeg prøvede paa „at kjærne det sammen." For at faa Sagen yderligere belyst sendte jeg en Krukkefuld af den kornede hvide Masse, der blev i Flødesien, til Professor Steins Laboratorium, hvor den viste sig at have følgende Sammensætning: Fedt..........................57,iø pCt. Æggehvidestoffer............... l)Oø — Kvælstoffri Stoffer............. ijU — Uorganiske Stoffer............. 0,20 — Vand...........................40,41 — Og deraf fremgaar, at det er en smøragtig og ikke en osteagtig Masse, som ubetinget bør anvendes i Husholdningerne til Føde for Mennesker og ikke bør blandes i Svineføden. *) Se „Mcelkeritidende“ 1894 S. 601. — Enhver kan let lære Smagen at kjende ved at hælde noget af samme gode Mælk i to Glas og røre i det ene med et Par Stumper rustent Baandjærn eller nogle rustne Søm. I Løbet af nogle Timer vil der vise sig stor Forskjel paa Mælken i de to Glas.