Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dyrlæge Hegelund — Konsulent i Malkning.
285
Stalden i frisk Luft kunde der i køligt Vejr opnaas ikke alene en
grundig Udluftning, men ogsaa en hurtig og ret god Afkøling uden
Anvendelse af Vand. I varmt Vejr opnaaedes, at Mælken allerede
var noget afkølet, naar den blev stillet i Vandet, der saaledes
maaske ikke behøvedes at skiftes. Apparatet var billigt, let at flytte
og let at rengjøre.
Snart fremkom der flere andre Konstruktioner af Udluftnings-
apparater; men ingen af dem alle vandt synderlig Udbredelse, og
vort ustadige Klima er vel heller ikke gunstigt for deres Brug.
En Del af dem blev dog benyttet til Behandling af Syremælken *)
strax efter Malkningen, og de gjorde den Nytte, at mange Mælkeri-
bestyrere og andre, der tænkte over Sagen, kom til Erkjendelse
af, at det hyppigst var Behandlingsfejl, som Mælken led af. —
Hos de mindste Mælkeproducenter viste det sig nyttigt strax efter
Opsiningen ude i frisk Luft at hælde Mælken tilbage i Malke-
spanden og derefter hælde den nogle Gange langsomt frem og
tilbage fra den ene Spand til den anden, hvorefter Mælken selv-
følgelig bør blive ude i den friske Luft og om fornødent sættes i
Vand; men overses maa det ikke, at en saadan Omhældning '
ligesaavel som Benyttelsen af et hvilketsomhelst Udluftnings-
apparat maa foregaa ude i frisk Luft paa et Sted, hvor hverken
Støv og Snavs eller f Ex. daarlig Luft fra Mødding eller Svine-
stald kan blæses ind i Mælken.
Længe varede det, inden der Landet over blev taget fat paa
at faa Malkningen og Mælkens Behandling forbedret. Man talte
om Sagen, og flere og flere indrømmede efterhaanden dens Be-
tydning; men paa de fleste Andelsmælkerier holdt Bestyrelsen
ikke af at røre ved Sagen, idet man frygtede Fornærmelser og
Ubehageligheder, naar Folk fik at vide, at deres Mælk var util-
fredsstillende. Særlig mærkeligt var det, at de mange efter 1894
dannede Mejeriforeninger holdt sig passive; men omsider blev
der taget fat og af stor Betydning blev det i saa Henseende
særlig-, at de samvirkende jydske Mejeriforeninger**) i Aaret 1900
antog Dyrlæge Hegelund som Foreningernes Konsulent i Malk-
*) Syremælk kaldes paa Mælkerierne den Mælk, der udsøges og behandles ,
bedst muligt for at benyttes til Fremstilling af den ved Flødens Syrning
nødvendige Syre (Kultur af Mælkesyrebakterier).
**) Se ogsaa S. 33.