Mælkeribruget i Danmark

Fodringsforsøg med Bøttemælk og Centrifugemælk. 293 skjellige Egne og til alle Tider paa Aaret havde Storch paavist Fedtindholdet at være 0,58 pCt.— Og endelig fremhævede Docent F., at hvad Kalve- og Svinefoder angik, var det aldeles urigtigt at bestemme Værdien efter Fedtindholdet, til Belysning af hvilket anførtes, at Kjærnemælk kunde være saa mager (Gjennemsnit af 15 Prøver fra Ourupgaard havde kun indeholdt 0,i9 pCt. Fedt) som Centrifugemælk og til andre Tider meget federe, uden at der forelaa Erfaringer om stor Forskjel i Foderværdi, ligesom at Valle med sit ringe Indhold af Fedt dog er et særdeles anvendeligt Foder. I Gjennemsnit havde Storch i Kjærnemælk fundet 0,37 pCt. Fedt, 3,19 pCt. Æggehvidestof og 4,52 pCt. Mælkesukker; i Valle fra Bøtter og Is 0,n pCt. Fedt, 0,99 pCt. Æggehvidestof og 4,97 pCt. Mælkesukker og i Valle fra Centrifuge endog kun O,os pCt. Fedt ved Siden af l,oo pCt. Æggehvidestof og 4,93 pCt. Mælkesukker*)- For at faa en væsentlig Del af det betydningsfulde Spørgsmaal afgjort gik Docent Fjord dernæst hurtigst muligt i Gang med at anstille Fodringsforsøg med Kalve og Grise samtidig paa flere Gaarde, saaledes at der paa hvert? Sted an- bragtes lige mange, lige gamle og saavidt muligt i enhver Henseende ligestillede Dyr paa hvert af de to Hold, der fodredes og behandledes fuldstændig ens alene med Undtagelse af, at det ene Hold fik „Bøttemælk« og det andet akkurat samme Mængde „Centrifugemælk«. Dyrene vænnedes i en Forberedelsestid gradvis til det for dem bestemte Foder, og Vejning af hvert enkelt Forsøgsdyr foretoges altid med 10 Dages Mellemrum. Som Tallene i Tabellen vise, gav Bøttemælken gjennemsnitlig en lidt større Tilvæxt end Centrifugemælken, der dog to Gange havde Overvægten. Fedtholdig- *) Ogsaa blandt Lægerne hævede der sig Røster mod den paa Roskildemødet vedtagne Udtalelse; saaledes skriver Professor Panum om denne Sag i T. f. L.: „Skummet Mælk, som er saa frisk, at den ikke er bleven sur, og at den ikke indeholder Skimmelsvampe, adskiller sig væsentlig kun derved fra sød Mælk, at den indeholder langt mindre Fedt end den søde Mælk, medens dens øvrige Næringsstoffer ere til Stede i næsten ganske samme Mængde og i samme let og fuldstændig fordøjelige Tilstand. Det er aabenbar Misforstaaelse, naar en æret Kollega har ment, at Albuminstoffernes (Ægge- hvidestoffer) og Kulhydraternes (Mælkesukker) Mængde skulde være ringere i skummet end i sød Mælk. Denne Misforstaaelse hidrører derfra, at han har sammenlignet Gjennemsnitstallene for de Analyser, som ere foretagne med sød Mælk, med dem, som ere anstillede med skummet Mælk tildels af andre Køer og tildels ved en anden Fodringsmaade. Hr. Docent Fjord har fuldkommen Ret i, at man, for at kunne dømme herom, nødvendigvis maa sammenligne Analyserne af den samme Mælk før og efter Skumningen o. s. v.