Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292 Indholdet af Æggehvidestof formindskes ikke ved Centrifugering.
Kræfter og Fedme; ligesaa med en Gris: centrifugeskummet Mælk afmagrer
den til et Skelet; Kjærnemælk bringer den atter hurtig til Huld, Livlighed og
Kræfter.
Og Mælk, der er for mager til Kalve og Grise, skulde den være tilstrække-
lig nærende for Menneskebørn? Paa ingen Maade! o. s. v.“
For at modarbejde dette Misgreb og imødegaa de deraf føl-
gende Misforstaaelser søgte Docent Fjord at faa Sagen belyst ved
Kjendsgjerninger og Forsøg fra Praxis. Han fremdrog talrige
Landmænds Udtalelser og Erfaringer om Centrifugemælk som
Kalvefoder paa et Møde i Landhusholdningsselskabet, hvor Dr. S.
var opfordret til at komme til Stede, og denne indrømmede ved
den Lejlighed, dels at hans Erfaring i Svinestaldene og Kostal-
dene vare naturligvis aldeles ingen*), og dels angav han, at:
„Komælken gaar ind i Centrifugen med et Indhold af c. 4 pCt. Fedtstof,
den gaar ud deraf med 0,2 eller 0,3 pCt., den gaar ind i Centrifugen med en
Æggehvidestofholdighed af c. 5 pCt., ud deraf med c. 3 pCt.; Mælkesukkeret
gaar uformindsket igjennem ..
Til Belysning af de virkelige Forhold hævdede Docent Fjord,
at det var en absolut nødvendig Betingelse for en fornuftig Sam-
menligning, at Skummetmælken fra de forskjellige Systemer skrev
sig fra „samme Sødmælk« og at i saa Tilfælde forringede Centri-
fugen ligesaalidt Æggehvidestofmængden som Sukkermængden, men
alene Fedtmængden. Dette fremgik af Storchs Analyser fra Mælkeri-
forsøgene, som hosstaaende Tabel viser:
r pCt. Æggehvidestoffer i pCt. Mælkesukker i
sød Mælk skummet Mælk sød Mælk skummet Mælk
Bøtter Centrif. Bøtter Centrif.
Rosenfeldt 24. Jan. 1880.. 3,70 3,94 3,02 4,41 4,45 4,48
Ourupgaard 16. Okt. 1882. 3,47 3,55 3,70 4,55 4,59 4,40
do. 6. Dec. 1882 . 3,40 3,48 3,41 4,69 4,76 4,85
Gjennemsnit... 3,54 3,64 3,08 4,55 4,60 4,58
Endvidere oplyste Docent Fjord, at gjennemsnitlig indeholdt
Skummetmælk fra Bøtter ingenlunde 1 pCt. Fedt, men som Gjen-
nemsnit af 101 Analyser fra danske Herregaarde i Landets for-
‘) Se „Ugeskrift for Landmænd« 1883, II, S. 232.