Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lægernes uforstandige Udtalelse om Centrifugemælk.
291
Skummetmælks Vedkommende. — Indtil Centrifugernes Brug blev
almindelig, kunde Handelsværdien af Skummetmælk gjennemsnitlig
sættes til 2 Øre pr. V2 kg, til hvilken Pris den kunde udbringes
ved Fremstilling af Ost, der solgtes til 25—30 Øre pr. V2 kg,
medens Vallen anvendtes til Svinefoder. Men Centrifugemælkerierne
foranledigede hurtig, at der blev Overproduktion af mager Ost.
Smørexporten kunde fordobles og stige derudover, men Afsæt-
ningen af Skummetmælksost var begrænset til Landets Forbrug,
og Mælkerierne maatte anvende betydelige Mængder Skummet-
mælk til Foder for Kalve og Svin, hvorved den kun undtagelsesvis
med Datidens Priser udnyttedes til 2 Øre pr. kg eller derover.
Dette Forhold bevirkede imidlertid ikke, at Folk, som ellers
almindeligt, naar en Vare bliver billig, søgte at drage Fordel af
det store Tilbud og deraf følgende Prisfald og forbruge mere
Skummetmælk — tværtimod, der rejstes en Storm imod Centri-
fugemælken, og det fra den Side, man mindst skulde have ventet
det. — Lægerne, om hvem man maatte vente, at de erkjendte
Fysiologiens Grundsætninger og specielt Æggehvidestoffernes Be-
tydning som Næring, erklærede paa Lægemødet i Roskilde 1883
med 32 Stemmer mod 28, at: „Mælk, skummet med Centrifuge,
er et i Almindelighed utilstrækkeligt, for Børn ligefrem skadeligt
Næringsmiddel, med mindre der bliver iblandet nymalket Mælk i
passende Forhold." — For Flertallets Vedkommende rimeligvis
uden mindste Kjendskab til Centrifugemælks Sammensætning og
Beskaffenhed vedtoges denne Udtalelse, fordi den indledende Fore-
dragsholder, Dr. Struckmann i Nykjøbing paa F., fremstillede
Forholdet som om Centrifugemælk var
„-------i Virkeligheden slet Mælk, Mælk, der ikke duer til Menneske-
føde. —
Hvorledes er da denne Mælk? Disse Familier kjøbe nemlig skummet
Centrifugemælk, ligesom de tidligere have kjøbt Bøttemælk, men de vide slet
ikke, at det er en ganske anden Vare nu end tidligere.
Fedtstoffets Mængde betegner Mælkens større eller mindre Næringsværdi.
Skummet Bøttemælk indeholder nemlig 1 pCt. Fedtstof, skummet Mælk fra
Centrifuge 0,2 pCt. eller Vs pCt., kun V20 af Fedtstoffet i nymalket Mælk. Lad
mig ved et Par Exempler fra Dyrelivet belyse, hvad dette betyder.
Giver man en Flok Kalve, enten som Forsøg eller ved en Fejltagelse i
8 Dage skummet Centrifugemælk, afmagres de hurtig, saa at man kan føle, se
og tælle hvert et Ribben paa dem, giver man dem saa Blandingsmælk, lige
Dele nymalket Mælk og skummet Centrifugemælk, komme de i en Ugestid til
19*