Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Lægernes uforstandige Udtalelse om Centrifugemælk. 291 Skummetmælks Vedkommende. — Indtil Centrifugernes Brug blev almindelig, kunde Handelsværdien af Skummetmælk gjennemsnitlig sættes til 2 Øre pr. V2 kg, til hvilken Pris den kunde udbringes ved Fremstilling af Ost, der solgtes til 25—30 Øre pr. V2 kg, medens Vallen anvendtes til Svinefoder. Men Centrifugemælkerierne foranledigede hurtig, at der blev Overproduktion af mager Ost. Smørexporten kunde fordobles og stige derudover, men Afsæt- ningen af Skummetmælksost var begrænset til Landets Forbrug, og Mælkerierne maatte anvende betydelige Mængder Skummet- mælk til Foder for Kalve og Svin, hvorved den kun undtagelsesvis med Datidens Priser udnyttedes til 2 Øre pr. kg eller derover. Dette Forhold bevirkede imidlertid ikke, at Folk, som ellers almindeligt, naar en Vare bliver billig, søgte at drage Fordel af det store Tilbud og deraf følgende Prisfald og forbruge mere Skummetmælk — tværtimod, der rejstes en Storm imod Centri- fugemælken, og det fra den Side, man mindst skulde have ventet det. — Lægerne, om hvem man maatte vente, at de erkjendte Fysiologiens Grundsætninger og specielt Æggehvidestoffernes Be- tydning som Næring, erklærede paa Lægemødet i Roskilde 1883 med 32 Stemmer mod 28, at: „Mælk, skummet med Centrifuge, er et i Almindelighed utilstrækkeligt, for Børn ligefrem skadeligt Næringsmiddel, med mindre der bliver iblandet nymalket Mælk i passende Forhold." — For Flertallets Vedkommende rimeligvis uden mindste Kjendskab til Centrifugemælks Sammensætning og Beskaffenhed vedtoges denne Udtalelse, fordi den indledende Fore- dragsholder, Dr. Struckmann i Nykjøbing paa F., fremstillede Forholdet som om Centrifugemælk var „-------i Virkeligheden slet Mælk, Mælk, der ikke duer til Menneske- føde. — Hvorledes er da denne Mælk? Disse Familier kjøbe nemlig skummet Centrifugemælk, ligesom de tidligere have kjøbt Bøttemælk, men de vide slet ikke, at det er en ganske anden Vare nu end tidligere. Fedtstoffets Mængde betegner Mælkens større eller mindre Næringsværdi. Skummet Bøttemælk indeholder nemlig 1 pCt. Fedtstof, skummet Mælk fra Centrifuge 0,2 pCt. eller Vs pCt., kun V20 af Fedtstoffet i nymalket Mælk. Lad mig ved et Par Exempler fra Dyrelivet belyse, hvad dette betyder. Giver man en Flok Kalve, enten som Forsøg eller ved en Fejltagelse i 8 Dage skummet Centrifugemælk, afmagres de hurtig, saa at man kan føle, se og tælle hvert et Ribben paa dem, giver man dem saa Blandingsmælk, lige Dele nymalket Mælk og skummet Centrifugemælk, komme de i en Ugestid til 19*