Mælkeribruget i Danmark

290 Handelsværdi. — Næringsværdi. den indeholdte Næringsstoffer er et af de billigste Fødemidler, der kan faas“ *). Sød Mælk har da ogsaa altid været skattet som et fortrinligt Næringsmiddel, der har fundet udstrakt Anvendelse særlig til Børn og svagelige Personer, men dernæst ogsaa til en meget stor Del af den blot nogenlunde velhavende danske Befolkning. I vore Dage tør man dog imidlertid nok sige, at for Danske i Alminde- lighed og særlig for Landbefolkningen spille Mælkeriprodukter en endnu større Rolle som Fødemiddel end selve den søde Mælk. Fløde, Smør, Ost, Skummetmælk og Kjærnemælk anvendes i for- skjelligt Forhold og i vexlénde Mængde tilnærmelsesvis i hver eneste Husholdning i Danmark vistnok i større Udstrækning end i noget andet Land i Verden, og ønskeligt var det endda i social og statsøkonomisk Henseende, om særlig de tre sidste Produkter bleve anvendte i endnu større Udstrækning, da de uden Sammen- ligning, nu i de senere Aar mere end nogensinde tidligere, ere den billigste og mest nærende Føde særlig for den store Land- befolkning, men dog ogsaa for den mindre bemidlede Del af Kjøbstadbeboerne, som ofte finde Sødmælk noget for dyr. Som nærmere udviklet i Afsnittet „Undersøgelse af Mælkens Fedtmængde“ er Mælks Handelsværdi mest afhængig af Fedt- holdigheden, medens Næringsværdien derimod fortrinsvis betinges af Æggehvidestofindholdet. Deraf kommer det, at Fløde er et saa dyrt Fødemiddel, at den maa betragtes som en Luxusvare, og at fede Oste ere Luxusartikler, medens vore almindelige Skummet- mælksoste som Regel ere endogsaa særdeles billig Føde; — men endnu mere er dette Forhold af gjennemgribende Betydning for *) Dette er den udmærkede danske Læge og Fysiolog Professer Panums Ord i hans „Bemærkninger om Mælks Næringsværdi" i „Tidsskrift for Land- økonomi" 1883, og endvidere skriver han i Almanaken for 1885 i en Afhand- ling om Komælkens Betydning som Fødemiddel for Mennesker: at sød Komælk, omendskjøndt den ikke er saaledes nødvendig for Voxne som for Pattebørn, og omendskjøndt den jo er langt dyrere end skummet Mælk, dog er langt billigere end Kjød og Æg for ikke at tale om Kaffe, der vel virker oplivende, men slet ikke indeholder anden Næring end det Sukker og den Mælk, man kommer i den, eller om Brændevin, der snarere maa kaldes et Giftstof end et Næringsmiddel, og 01, som kun indeholder saa lidt Nærings- stof, at det, betragtet som Næringsmiddel, er langt kostbarere end Hønseæg eller Kyllingesteg eller røget Lax.“