Mælkeribruget i Danmark

296 Fællesmælkerier. — Andelsmælkerier. Forholdene kom efterhaanden med Andelsmælkerierne. Disse bleve i Reglen fra Begyndelsen af indrettede paa Tilbagelevering af al Mælken, Mejeristerne bleve bemyndigede og forpligtede til kun at modtage frisk og velsmagende Mælk, og „Pasteurisering af Centrifugemælken11 blev, som omtalt S. 184—215, snart alminde- lig indført. — De fleste Steder stilles nu ligefrem det Forlangende til Mælkeribestyreren, at han skal sørge for, at Centrifugemælken er frisk, god og holdbar ikke alene til Kalve, Grise, Føl o. s. v., men ogsaa i enhver Henseende til Husholdningsbrug, — og man ser da ogsaa nu hos alle økonomiske Interessenter, at med Und- tagelse af lidt Sødmælk til „Smaabørnene«, til „enkelte svagelige Personer« og til „Kaffen« sendes al Mælken til Mælkeriet, og den derfra kommende Centrifugemælk og Kjærnemælk anvendes til alt Husholdningsbrug. De ovennævnte Forsøg med Fodring af Kalve og Grise for at faa Bøttemælk og Centrifugemælks Næringsværdi sammenlignet gave Stødet til, at Docent Fjord senere paatog sig at planlægge og lede mange andre sammenlignende Fodringsforsøg. Af Resultaterne af disse skal her kun fremhæves, at det ved talrige omfattende Forsøg er godtgjort, at i Sammenligning med Korn, Rug eller Byg, som Foder for Slagterisvin kan ét kg Korn erstattes af 6 kg Skum- metmælk eller af 12 kg Valle, og at ét kg Skummetmælk kan erstattes af 2 kg Valle i de almindelig benyttede Foderblandinger for unge Grise og Slagterisvin; men deraf at slutte, at al den Centrifugemælk, som Andelshaverne faa hjem; kun skulde kunne udnyttes til en Værdi pr. kg lig en Sjettedel af et kg Korn, er meget urigtigt. Saavel ved Madlavningen i Køkkenet som til Smaa- kalve, Smaagrise og Føl kan Centrifugemælken jo ikke erstattes af Korn. Mælken kan til saadant Brug slet ikke undværes, og saavel Husmoderen som Opdrætteren maa derfor, saasnart der skal spares paa Skummetmælken, saaledes som Tilfældet f. Ex. er hos de Landmænd, der sælge Mælk til Byerne, tillægge Centri- fugemælken saavel som Kjærnemælken meget større Værdi end den, som den kan udnyttes til ved Opfodring til Slagterisvin. Fæstes dernæst Opmærksomheden paa Mælken som Raastof for det industrielle Mælkeribrug, der nu særlig i Form af Andels- mælkerier har bredt sig over hele Landet, maa man forbavses