Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Centrifugemælk er et godt og meget billigt Næringsmiddel.
295
Tilstand. Endelig fremhævedes det, at Centrifugemælk var renere end al anden
Skummetmælk, idet der under Centrifugeringen udslynges af Mælken og sætter
sig paa Centrifugens indvendige Væg en afskyelig slimet og snavset Masse, der
i den fugtige Tilstand, hvori den udskilles, udgjør indtil 0,is pCt. af den søde
Mælks Vægt; og denne Masse indeholder ikke alene „tilfældigt Smuds“, Gjød-
ning m. m., men som det senere er godtgjort, en stor Rigdom af Mikroorganis-
mer, der uden Tvivl ofte ville værg særlig sundhedsfarlige*).
Saalænge de fleste Centrifugemælkerier vare Fællesmælkerier,
vedblev der imidlertid at være en Del Uvillie mod Centrifuge-
mælken. Leverandørerne beholdt for en Del saamegen Sødmælk
hjemme, at de havde „Mælk nok til Husholdningsbrug," og mange
Steder kunde Fællesmælkerierne ikke undgaa at modtage en stor
Del smudsig, syrlig og daarlig Mælk, og Lokaler og Maskiner vare
tilmed mangelfulde, saa ofte lod Centrifugemælken meget tilbage
at ønske i Retning af Friskhed og Velsmag. — Men Bedring i
*) Ved Smørudstillingen i Kjøge holdt Docent Fjord den 13de Februar 1885 i
en stor Forsamling af Landboere et af baade Kvinder og Mænd med stor
Interesse fulgt Foredrag, hvor han bl. andet talte om, at i hans Opvæxt paa
Landet var Mælkegrød, Vælling og Mælkebrød den Kost, der gav Børnene
røde Kinder, og ved hvilken de udvikledes til kraftige Mennesker, og saa-
ledes vilde han haabe, at det altid vilde vedblive at være; thi 01, Kaffe,
The og „Sødsuppe" kan ikke erstatte selv den magreste Mælk og den
tarveligste Vælling eller Mælkegrød. Var der Raad til „en Klat Smør i
Grøden,“ smagte Grøden vel bedre, men ogsaa uden Smørret var Mælke-
grøden jo en fortrinlig Føde, og saaledes gik det i Virkeligheden ogsaa med
almindelig Skummetmælk i Sammenligning med Centrifugemælk, — denne
sidste burde paa Grund af sin Billighed benyttes i størst mulig Udstræk-
ning i enhver Husholdning, hvor man mente ikke at have Raad til at kjøbe
dyrere Mælk. — Til Belysning af Forholdene var hosstaaende Tabel sam-
menstillet af Professor Storchs Analyser:
Kemisk Indhold i pCt.
Ægge- hvide Fedt Mælke- sukker
Sød, Mælk, højest 5,4 4,3 5,2
do. , lavest 2,7 2,5 3,1
do. , i Gjennemsnit Skummet Bøttemælk, do 3,7 3,5 4,^
3,7 0,6 4,4
Centrifugemælk, do 3,7 0,2 4,4
Kjærnemælk, do 3,4 0,4 4,4
Valle, do 1,0 O,1 4,6