Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Maaling. — Vejning.
Fig. 151.
Et Pottemaal.
Almindelig Facon.
Maaling af Mælken var tidligere den eneste almindelige
Methode til Bestemmelse af Mælkens Mængde, og den bruges
endnu almindelig i Detailhandelen. — Enheden var Potten (0,966i
Liter). En Pot er 4 Pægle, og
' Potter kaldes en Kande. —
lillllM J Paa Herregaardsmælkerierne blev
IIIIIIIIIk i gamle Dage Maalingen af den
nymalkede Mælk, som solgtes til
Mælkeriforpagterne, udført paa
den Maade, at Jungerne (se Fig.
160), hvori Mælken bragtes til
Mælkeriet, vare mærkede med Søm med Messing-
hoveder, saaledes at Jungerne, fyldte til „Mærket“,
rummede hver 50 Potter (25 Kander), og den
sidste Del maaltes i „Maalejungen“, der var mær-
ket fra Bunden af for hver 5 Potter, den rum-
mede, saaledes at 10, 20, 30, 40 og 50 Potter
mærkedes henholdsvis med 1, 2, 3, 4 og 5 Søm,
medens 5, 15, 25, 35 og 45 Potter mærkedes med
kun ét Søm. — I de senere Aar er det
handelen, at Mælken maales, og dér
Fig. 152.
Et Pottemaal
med langt Haandtag.
er
Fig. 153.
Et konisk Pottemaal af hensigtsmæssig Facon for
Detailhandelen,
i større Maalestok end Fig. 151 og 152, saa at Konstruktionen
bedre ses.
som Regel kun i Detail-
blevet anvendt justerede
Blikmaal af de i Fig. 151,
152 og 153 afbildede For-
mer, af hvilke den i Fig.
153 viste Form bør fore-
trækkes, fordi Mælken i
dette Maal
nøjagtig til
guren viste
og derefter
over i en Kande, Krukke
eller lille Spand, uden at
der spildes en Draabe.
— De i Fig. 151 og 152
viste Former ere mindre
hensigtsmæssige, da de, hvis de ere helt fyldte, saa at de virkelig
rumme en Pot, ikke kunne tømmes over f. Ex. i en lille Kande,
uden at der spildes, og derfra hidrører den almindelige Uskik, at
kan fyldes
den paa Fi-
Indsnævring
let tømmes