304
Bismervægte.
til at veje for unøjagtig til at benyttes som Sødmælksvægt. Længe
bleve de derimod benyttede til Udvejning af Skummetmælk og
Kjærnemælk; men ogsaa fra denne Anvendelse ere de efterhaanden
bievne fortrængte af mere hensigtsmæssige Vægte, og endog den
forholdsvis stærke Konstruktion, som er afbildet i' Fig, 161, be-
nyttes nu kun til Vejning ved Partisalg af Ost og som Kulvægt,
undgaas i Konstruktionen,
og selv til saadant Brug bør Træ helt
Fig. 163.
Bismervægten Simplex
til Indvejning af Sødmælk.
ikke alene fordi Holdbar-
heden maa være størst
mulig, men ogsaa fordi
Vejningens Nøjagtighed
kan forringes, naar Træet
begynder at raadne. Ved
Mælkerivægte bør Benyt-
telsen af Træ helt und-
gaas, og Jærndelene, som
ikke ere galvaniserede,
bør søges vedligeholdte
ved hyppig Oliemaling.
Helt undgaas Arbej-
det med at løfte Vægt-
lodder ved Brugen af
Bismervægte, der siden
Oprettelsen af de mange
Andelsmælkerier have
vundet betydelig Udbre-
delse først særlig ved
Mælkens Indvejning og senere ogsaa ved Udvejningen. Der an-
vendes kun de paa Balancen værende Skydelodder, og Vejningen
foregaar baade hurtig og forholdsvis nøjagtig. — Først benyttedes
Bismer-Decimalvægte af den i Fig. 162 viste Konstruktion, hvor
Spandene med Indhold stilledes ved Siden af hinanden paa den
flade Vareskaal, ligesom paa en almindelig Decimalvægt; men for
at blive fri for at tage Hensyn til Spandenes Tara*), blev det
snart almindeligt at forsyne Vægten med et stort Blikkar, der
anbringes saaledes, at den Udbygning med Ventil d, der ses foran
*) Se Indvejning af Mælk“, af Konsulent B. Bøggild, Mælkeritidende 1890,
Side 671—674.