Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Byernes Mælkeproduktion. 321 der havde forholdsvis store Kohold med Mælkesalg for Øje, og endelig var der en betydelig Mælkeproduktion i Brændevins- brændernes Bærmestalde*). — En stor Del af denne Mælk blev solgt i kovarm Tilstand til Kunder, der mødte ved Malketiderne og skyndte sig hjem med Mælken for at opsi den i Fade og saa- ledes sikkre sig god Fløde og Mælk til Husholdningsbrug. Men en Del blev ogsaa opsiet hos Producenterne, der fra samme Butik daglig solgte Brændevin, Mælk og Fløde. Det var kun langsomt, at disse Forhold forandrede sig. Først lidt efter lidt som Byerne voxede, og Byggegrundene fik forøget Værdi, bleve Kohol- dene inde i Byerne færre i Antal. Brænde- vinsbrænderne ved- bleve vel at producere Mælk, men Godheden lod ofte en Del til- bage at ønske, og undertiden kunde man ikke faa Mælk at kjøbe, uden at man Fig. 187—88. Mælkeanker og Mælkelejle, benyttede af Mælkeforpagtere i Kjøbenhavns Omegn endnu ved Aar 1900. tillige kjøbte Brænde- vin. Dertil kom, at Mælkebønderne ret almindelig blandede Vand i Mælken eller satte Stivelse til Fløden. I Kjøbenhavn**) blev det en Tid endog ret vanskeligt at faa god, uforfalsket Mælk, selvom man havde Raad til at betale den med en stor Pris. Derfor stif- tedes den 1ste April 1878 under Grosserer G. Busck’s Ledelse et Konsortium, der antog Navnet Kjøbenhavns Mælkeforsyning. Dette Selskabs Bestræbelser gik strax ud paa at tilføre Byen god Mælk ad Jærnbanen fra større Gaarde ude paa Landet. Landmændene, der vilde sælge Mælken, forpligtedes til at fodre Køerne efter bestemte Forskrifter, at gjennemføre stor Renlighed saavel i Staldene, som ved Malkningen og Mælkens senere Be- *) Endnu i 1840, da Forbruget af Mælk i Kjøbenhavn blev antaget at være c. 15,000 Potter daglig, angaves de 60 pCt. at hidrøre fra Bærmestaldene. **) Kjøbenhavn fik 1860 sin første Sundhedsvedtægt med Bestemmelser om Kontrol med Mælk ved Hjælp af Flydevægt (se S. 95—100) (Anordning af Kjøbenhavns Politi om Undersøgelse af forfalsket Mælk, 1ste Maj 1860). Bøggild : Mælkeribruget. 21