Mælkeribruget i Danmark

Børnemælk. 343 sunde Køer, der leveres under saadanne Forhold, at den ogsaa under Forhandlingen paa betryggende Maade er beskyttet mod enhver Forurening. Som Mælk, til spæde Børn kan man imidlertid som Regel ikke anvende alene Komælk. Man maa være opmærksom paa, at Komælk i Sammenligning med Kvindemælk er rig paa Kasein og fattig paa Sukker, samt at Komælkens procentiske Sammensætning ved Tilsætning af Fløde og Sukkervand eller ved Ombytning af en Del af Skummetmælken med Sukkervand paa en let og billig Maade kan ændres saaledes, at den i kemisk Henseende nærmer sig til Kvinde- mælk. Og man maa ikke overse, at naar det ofte maa beklages, at Flaskebørn trives daarlig, og særlig, at de langt oftere angribes af Mavelidelser end Bryst- børn, skyldes det maaske lige saa meget Komælkens Rigdom paa Mikroorganismer eller den af Frygt for disse iværksatte stærke Kogning end netop Forskjellen i den kemiske Sammensætning mellem Komælk og Kvindemælk. Det maa altid indprentes enhver Moder, som kan give sit Barn Bryst, at hun paatager sig et stort Ansvar ved at unddrage sig den Moderpligt selv at amme sit Barn; thi endog den mest omhyggelig tilberedte Flaskemælk er, særlig i de første Uger, kun en tvivlsom Erstatning for den Mælk, som Barnet suger direkte af Moderens Bryst, og som det saaledes faar ikke alene med den rette Sammensætning og med den rette Varmegrad, men ogsaa fuldstændig frisk*) og uden nogensomhelst Forurening af Mikroorganismer og disses Omdannelses- produkter. Der vil imidlertid altid være nogle Børn, som maa flaskes op, og hvad enten man i saa Tilfælde vil koge Komælken lidt eller meget**) eller maaske slet ikke, hvorom der for Tiden er delte Meninger, maa man være opmærksom paa den kemiske Sammensætning. — Man ved fra talrige Analyser, at i Komælk kan særlig Fedmen være meget forskjellig, og det ligger nær at antage, at ogsaa Kvindemælk kan være mere eller mindre fed. — I Literaturen foreligger der mange Analyser, men i Praxis maa man nøjes med at betragte nogle Gjennemsnitstal, idet det bør erindres, at den simpleste Maade at undgaa store Svingninger i Komælkens Sammensæt- ning er, ikke at tage Mælk fra en enkelt eller nogle faa Køer, men helst Blandingsmælk fra et stort Antal, hvis Kælvningstid er fordelt omtrent jævnt over Aarets tolv Maaneder. Og alle Koerne bør have bestaaet Tuberkulinprøven og være i enhver Henseende sunde. Sammenligner man den kemiske Sammensætning af almindelig dansk Ko- mælk med Gjennemsnitsanalyser af Kvindemælk, som f. Ex. i omstaaende Tabel, ser man, at Kvindemælk er ingenlunde hverken tynd eller mager, saaledes som den ofte omtales. Tørstofindholdet kan være lidt højere eller lidt lavere end det gjennemsnitlige Tørstofindhold i Komælk, men Fedtmængden er hyppigere større end mindre. Og man kan aabenbart ikke „humanisere« Komælk (det *) For at Mælk kan være saa frisk og uforandret, som det er muligt, tilraades nu nogle Steder i Udlandet at anvende Langtidspasteurisering (se S. 215). **) Se S. 214.